Teori og tanker om interviews og spørgeskemaer

Vi vil nu begynde vores indsamling af empiri. Vi har derfor gjort os følgende overvejelser:

Vi vil lave to interviews (kvalitative undersøgelser) og ét spørgeskema (kvantitativ undersøgelse), for at finde et helt nyt problem efter vi fik af vide, at Jytte desværre var afgået ved døden. Vi planlagde en stram tidslinje, og gik med håbet om at finde en ny borger med diabetes type 2.

Formålet med interviewsene skal være, at finde ud af hvor stort et problem type 2 diabetes er hos de ældre borgere, som Mette kommer hos (generelt), en eventuel ny borger og dem vi kan nå ud til igennem Facebook i alle aldre.

Målgruppen er alle de mennesker der enten har diabetes eller er i nær relation til en diabetiker. Derudover består målgruppen også af alle de andre besvarer, i forhold til deres forhold kost og motions vaner, der måske vil afspejle hvorledes de er i risikogruppen for at udvikle type 2 diabetes.

Interviews:

I disse interviews vil vi først og fremmest gøre brug af en simpel interviewteknik: ”positiv adfærd”, der vil signalere interesse (30).

Colourbox [Lokaliseret 05-04-2016]

Der er mange forskellige former for styring af et interview, hvor vi helst vil arbejde os i mod det der kaldes et ”semistruktureret interview”. Her møder man informanten med en støttende interviewguide i form af ledende og åbne spørgsmål (30), og hvis man skulle bevæge sig over i en narrativ fortælling fra informanten, ville det være det bedste senarie – hvor man justerer interviewguiden undervejs (30).

En narrativ fortælling giver en bedre fyldestgørende helhedsviden om personen man sidder overfor. Man udvikler en forforståelse for hvordan dette menneske oplever sig selv og deres helbred, og hvorfor de agerer som de gør (30). Det er i vores arbejde vigtigt, at få folk til at indse betydningen i at forebygge diabetes type-2, da det er et markant stigende problem (32). Dette kræver, at der opbygges trygge rammer.

Kvale siger:

”Det gode interview giver plads for en bevægelighed, der kendetegner de fleste menneskelige fænomener. Forskeren må udvikle sensitivitet, for at interviewsamtalen kan udgøre en særegen mellemmenneskelig situation.” (30).

Spørgeskemaer:

Vi har valgt at lave et spørgeskema, der henvender sig til en delvis ukendt målgruppe. I og med vi vil sende det ud på Facebook, vil vi på grund af vores omgangskreds’ venner (på Facebook) ramme en bestemt aldersgruppe (fra 20-29 år). Derudover vil vi også ramme flest studerende og mennesker ansat i sundhedssektoren. Men vi er klar over, og værdsætter den blanding af unge, ældre, rige og fattige informanter.

Ved at ramme denne meget brede målgruppe, kan vores spørgsmål også tolkes på mange alternative måder. For eksempel ved vores spørgsmål: ”Hvor mange dage dyrker du motion om ugen?”. Motion er et vidt begreb – og vi har derfor valgt at se motion en hvilken som helst aktivitet. Det kan være alt fra en ugentlig gåtur til en meget effektiv tur i fitness. På grund af de brede forskelle i aldersgrupperne, varierer også mulighederne for at dyrke den hårde svedende motion.

For at gøre det lettere for informanterne, har vi givet forhåndsbestemte svarmuligheder til alle spørgsmålene – og de bliver derfor lukkede. Det er få spørgsmål vi har valgt, at give valgmuligheden ”Andet:”, efterfulgt af et tekstfelt. Vil ville gøre det nemt for deltagerne med det enkelte klik på enten computeren eller mobiltelefonen.

Vi ville gerne få svar på så mange spørgsmål som muligt, men stadig ikke misbruge deltagernes tid. En tommelfingerregel er, at 4 spørgsmål tager 1 minut at svare på – med vores 18 spørgsmål kommer vi så op på 4,5 minut, og det er vi meget tilfredse med (31).

Colourbox [05-04-2016]

Spørgeskemaet er opbygget efter en vis logik. De spørgsmål der er har relateret til hinanden, fx ”Har du diabetes”, ”Hvis ja, mærker du forhøjet blodsukker?” osv., har vi sørget for at sætte ind på samme side (24). Men dette har også medført en bestemt fejlkilde. Flere har svaret på spørgsmål om deres blodsukkertal, selvom de ikke har diabetes – men derfor kan man selvfølgelig stadig have kendskab til sit blodsukkertal.

Der er også flere fejlkilder, når man tager IT-metoden i betragtning. Vi kan blandt andet se, at vi har ”tabt” deltagere undervejs i undersøgelsen. Det kan være, at man har mistet interessen og lukket for browseren, eller man er blevet afbrudt af internettet undervejs.

Vores tre nøgleord er i denne proces blevet:  

”Kort, klart og letforståeligt” (31).