torsdag den 24. marts 2016

Hvad er vejledning for en størrelse?

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]
Vejledningen hviler i, at det handler om at drage omsorg for andre og dermed er det ikke påbud og forbud vi ønsker at signalere til borgerne. (6)

Respekt er en essentiel del af principperne i de grundlæggende forudsætninger for vejledning.
Etik er en anden forudsætning. Etik udtrykker at man bestræber sig på at gøre det gode og overvejelserne om det gode liv, med og for en anden. Herfor er den professionelle vejleder bundet af at tage hensyn til borgeren / den vejledningssøgende. En grundlæggende værdi for vejledningen, er at fremme den vejledningssøgendes velfærd og livsvilkår.

Som vejleder af fx hvordan man kan forebygge type-2 diabetes er det vigtigt at vi som fagprofessionelle sikre, at al information til borgerne er korrekt, saglig og fyldestgørende. (7)

”vejledning er en etisk handling. Uanset hvilken slags vejledning der er tale om, drejer vejledning sig om at hjælpe og drage omsorg for et andet menneske”.

Det danske samfund er desværre i en sådan udvikling, at flere og flere udvikler diabetes type-2 og derfor finder vi det yderst relevant at se på hvorfor dette sker, samt hvad vi kan gøre for at forebygge.
Etik i vejledning indeholder 5 principper: Respekt, ligeværdighed, uafhængighed, åbenhed og tillid.
Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Når vi vil vejlede befolkningen til at forebygge diabetes type-2, er det derfor vigtigt at vi opnår respekt og anerkender at hver enkelte borger har ret til selvbestemmelse. Vi kan ikke pålægge dem valgene om en sundere livsstil med korrekt kost og motion, men informere dem om fordelene herved samt risiciene ved at lade være.

Det er vigtigt at vi ikke er dømmende i vores møde med befolkningen, uanset alder, køn og sundhedstilstand og på den måde skabe god ligeværdighed.

For at der opstår uafhængighed er det vigtigt at det er i befolkningens interesse at forebygge diabetes type-2 og igen, ikke noget vi pålægger dem at skulle, mens det samtidig er vigtigt at vi viser åbenhed og lader befolkningen vide sammenhængen, rammerne og vilkår for vejledningen, som vi håber at kunne nå ud til dem med.

Til sidst er det vigtigt med tillid. En gensidig tillid mellem os som vejledere og befolkningen, skaber grundlag for en god vejledning og dermed vil der formegentlig være større succes med vejledningen (8).







Ingen kommentarer:

Send en kommentar