torsdag den 24. marts 2016

Hyperglykæmi - hvorfor er det så farligt?

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]
Hvorfor er det at hyperglykæmi over længere tid er så farligt og hvorfor er det vigtigt for en mand som Ejner at få sænket sin blodglukose og hvorfor er det relevant at få fortalt om risiciene ved hyperglykæmi til befolkningen?

Hyperglykæmi over længere tid kan udvikle sendiabetiske komplikationer. Det er typisk at diabetikere udvikler disse former for komplikationer. Det er komplikationer der påvirker blodkar, nerver og bindevæv. Det er hovedsageligt bindevæv i hud, sener, seneskeder og ledkapsler som rammes.
Der sker en fortykning og stivhed i bindevævet, som efterhånden kan medfører nedsat mobilitet af fx fingre, hånd- og ankelled.

Sendiabetiske komplikationer inddeles i to; makroangiopati og mikroangiopati.

(45)
Makroangiopati er arteriosklerose i de store kar. Det giver øger risiko for trombedannelse og kommer til udtryk som apopleksi, angina pectoris og AMI. Arteriosklerose i underekstremiteterne kan medfører diabetiske fodsår.

Mikroangiopati er i de små kar, hvor der sker en fortykkelse af basalmembranen i de små blodkar i øjne, nyrer og nervevæv. Mikroangiopati inddeles igen i tre: diabetisk nefropati, retinopati og diabetisk neuropati.
-          Nefropati: kan medføre ophobning af affaldsstoffer i blodet og vigtige proteiner mistets. I værste fald kan der opstå nyresvigt. Nefropati ses som ødemer, træthed og tørst.
-          Retinopati: kommer til udtryk ved sløret, uklart syn og blinde pletter og skal stoppes straks for ikke at medføre blindhed.
-          Neuropati: Er ændringer i nervesystemet, der kan give ændret følesans og smerter, som opleves brændende, prikkende eller som stød. Det kan også give forstyrrelser i svedsekretionen, diarré og ortostatisk hypotension. (4)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar