tirsdag den 5. april 2016

Konklusion

Colourbox [06-04-2016]
 Vi er nu ved vejs ende, og har fået et meget større indblik i type 2 diabetes. Vi har beskæftiget os med de faktorer der spiller ind for udviklingen af sygdommen, hvordan man lever med den og ikke mindst hvordan man kan vejlede og forebygge.

Vi har løbende haft et turbulent forløb, blandt andet på grund af ”Jyttes” død, men døden er jo desværre en stor del af arbejdet som sygeplejerske. Men vi har lært at de hårde tider også kommer med de gode, blandt andet hvis man kunne forebygge at diabetes type 2 antallet fordobles over de næste 20 år (32).

Vore gruppearbejde er gået upåklageligt! Vi har været gode til at bakke op om hinanden og følges af i processen.

Vores innovative produkt vil have fokus på forebyggelse af type 2 diabetes hos de yngre generationer – vi har ikke bestemt os for en speciel endnu, men der skal jo også være lidt overraskelse. Vi har i hvert fald en MASSE gode ideer!

På gensyn!

søndag den 3. april 2016

Referenceliste

(1) Tilgængelig fra: http://www.diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/diabetes-i-danmark.aspx[Lokaliseret den 04-04-2016 kl 08.40]

(2) Viborg AL, Torup AW, red. Sygdomslære. 2. Oplag. Kbh.: Munksgaard; 2013. p. 412

(3) Viborg AL, Torup AW, red. Sygdomslære. 2. Oplag. Kbh.: Munksgaard; 2013. p. 416-9

(4) Viborg AL, Torup AW, red. Sygdomslære. 2. Oplag. Kbh.: Munksgaard; 2013. p. 419-422

(5) Viborg AL, Torup AW, red. Sygdomslære. 2. Oplag. Kbh.: Munksgaard; 2013. p. 426-7

(6) Eide S.B., Grelland H.H., Kristiansen A., Sævareid H.I., Aasland D.G. Til den andens bedste. Kbh.: Dansk psykologisk Forlag; 2009. p. 35-7

(7) Eide S.B., Grelland H.H., Kristiansen A., Sævareid H.I., Aasland D.G. Til den andens bedste. Kbh.: Dansk psykologisk Forlag; 2009. p. 10-1

(8) Eide S.B., Grelland H.H., Kristiansen A., Sævareid H.I., Aasland D.G. Til den andens bedste. Kbh.: Dansk psykologisk Forlag; 2009. p. 12-3

(9) Eide S.B., Grelland H.H., Kristiansen A., Sævareid H.I., Aasland D.G. Til den andens bedste. Kbh.: Dansk psykologisk Forlag; 2009. p. 58-9

(10) Eide S.B., Grelland H.H., Kristiansen A., Sævareid H.I., Aasland D.G. Til den andens bedste. Kbh.: Dansk psykologisk Forlag; 2009. p. 50

(11) Eide S.B., Grelland H.H., Kristiansen A., Sævareid H.I., Aasland D.G. Til den andens bedste. Kbh.: Dansk psykologisk Forlag; 2009. p. 62-4

(12) Eide S.B., Grelland H.H., Kristiansen A., Sævareid H.I., Aasland D.G. Til den andens bedste. Kbh.: Dansk psykologisk Forlag; 2009. p. 17

(13) Eide S.B., Grelland H.H., Kristiansen A., Sævareid H.I., Aasland D.G. Til den andens bedste. Kbh.: Dansk psykologisk Forlag; 2009. p. 33-4

(14) Eide S.B., Grelland H.H., Kristiansen A., Sævareid H.I., Aasland D.G. Til den andens bedste. Kbh.: Dansk psykologisk Forlag; 2009. p. 35-7

(15) Eide S.B., Grelland H.H., Kristiansen A., Sævareid H.I., Aasland D.G. Til den andens bedste. Kbh.: Dansk psykologisk Forlag; 2009. p. 101-3

(16) Ivarsson BH, Ortiz L. Den motiverende samtale – praktisk håndbog til samtale med ældre. Kbh.: Munksgaard;2015. p. 19

(17) Eide S.B., Grelland H.H., Kristiansen A., Sævareid H.I., Aasland D.G. Til den andens bedste. Kbh.: Dansk psykologisk Forlag; 2009. p. 35-6

(18) Ivarsson BH, Ortiz L. Den motiverende samtale – praktisk håndbog til samtale med ældre. Kbh.: Munksgaard;2015. p. 19-22

(19) Ivarsson BH, Ortiz L. Den motiverende samtale – praktisk håndbog til samtale med ældre. Kbh.: Munksgaard;2015. p. 41

(20) Ivarsson BH, Ortiz L. Den motiverende samtale – praktisk håndbog til samtale med ældre. Kbh.: Munksgaard;2015. p. 25-9

(21) Ivarsson BH, Ortiz L. Den motiverende samtale – praktisk håndbog til samtale med ældre. Kbh.: Munksgaard;2015. p. 45

(22) Ivarsson BH, Ortiz L. Den motiverende samtale – praktisk håndbog til samtale med ældre. Kbh.: Munksgaard;2015. p. 65

(23) Tilgængelig fra:  http://www.si-folkesundhed.dk/upload/web_version_sygdomsbyrden.pdf [lokaliseret d. 04.04.2016].

(24) Spørgeskema.

(25) Brodtkorb., E, Rugkåsa., M. Sociologisk og socialantropologisk tænkemåde. I: Brodt- korb, E. & Rugkåsa M., red. Sociologi og socialantropolog Mellem mennesker og samfund, 2. udgave, Kbh.: Munksgaard Danmark; 2009. p. 19-32.

(26) Rostgaard, T., Velfærdsstaten. I Niklasson, G. red. Sundhed menneske og sam- fund. Kbh: Samfundslitteratur; 2013. p. 13-36

(27) Interview med vejledende kontaktsygeplejerske Mette.

(28) Larsen, K., Pierre Bourdieu. I Andersen, P.T. & Timm, H. red. Sundhedssociologi – en grundbog til et fag. Kbh.: Hans Reitzels Forlag; 2010 p. 51-61. 

(29) Interview med Ejner.

(30) Malterud, M. Kvalitative studier om forebyggelse. I Kamper-Jørgensen, F. & Almind, G. & Jensen, B.B. red., 2009. Forebyggende sundhedsarbejde. 5. udgave. København: Munksgaard Danmark, p. 189–196.

(31) Hansen, N.H.M., Marckmann, B., Nørregård-Nielsen, E. 2011. Spørgeskemaer i virkeligheden. København: Samfundslitteratur.

(32) Barber, T.M., 2016. Diabesity: Pathogenesis and novel preventive and management strategies. [Online], Journal of Diabetes Nursing Volume 20 No 2 2016, p.50-55. Tilgængelig fra: http://web.a.ebscohost.com.ez-scv.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/pdfviewer/pdfviewer?vid=4&sid=87efd080-c079-4cc5-a9c6-bb4e695a7739%40sessionmgr4005&hid=4112 [Lokaliseret 04-04-2016].

(33) Bitsch, M., Bender, M., 2011. Det helbredende køkken: spis sig fra diabetes 2, forhøjet kolesterol og overvægt. København: Politiken, p. 13-14.

(34) Bitsch, M., Bender, M., 2011. Det helbredende køkken: spis sig fra diabetes 2, forhøjet kolesterol og overvægt. København: Politiken, p. 21-22.

(35) Halschou-Jensen, K., 2015. Ernæring – hånden på hjertet. København: Munksgaard, p. 196-197.

(36) 2010. Calcary-Cambridge guiden for kommunikation mellem patient og sundhedsprofessionel.

(37) 2009. Changepilot – brugerdrevet innovation. Innovationsarkitektens værktøjskasse. p 7-11. Tilgængelig fra: http://www.changepilot.dk/fileadmin/changepilot/foto/PDFs/Artikel_BrugerdrevetInnovation_juli09.pdf [Lokaliseret 01-03-2016].

(38) Astrup A., 2015.Diabeteskuren. København: Gads forlag, p. 84-97.

(39) 2016. 60 minutter om dagen ved moderat til høj intensitet. Tilgængelig fra: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/fysisk-aktivitet/anbefalinger/5-17-aar [Lokaliseret 29-03-2016].

(40) 2016. 30 minutter om dagen ved moderat til høj intensitet. Tilgængelig fra: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/fysisk-aktivitet/anbefalinger/18-64-aar [Lokaliseret 29-03-2016].

(41) 2015. Diabetes Prevention at the Tipping Point: Aligning Clinical and Public Health Recommendations. Tilgængelig fra: http://annals.org/article.aspx?articleid=2396440 [Lokaliseret 30-03-2016].

(42) Arbejdsgruppe vedrørende forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed under Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet. Terminologi - Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; 2005. p. 14
      Tilgængelig fra: 
      [Lokaliseret 04-04-2016].

(44) Winther, B., Madsen H.S., Sygeplejeprofessionen. I., Winther, B. & Suhr, L. Red.   Sygepleje, krop og velvære. Kbh.: Munksgaard; 2014 p 41 – 43.

(45) 2015. Højt blodsukker. Tilgængelig fra: http://www.diabetes.dk/diabetes-2/fakta-om-diabetes-2/din-krop-og-diabetes-2/blodsukker/hoejt-blodsukker.aspx [Lokaliseret 05-04-16].

(46) Schultz, M.N., 2014. Sygeplejerske kend din krop - og styrk din faglighed. [Online], Sygeplejersken 2014; (9), p.18-22. Tilgængelig fra: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2014-9/sygeplejerske-kend-din-krop-og-styrk-din-faglighed [Lokaliseret 05-04-2016].

(47) 2014. Lavt blodsukker. Tilgængelig fra: http://www.diabetes.dk/diabetes-1/fakta-om-diabetes-1/din-krop-og-diabetes-1/blodsukker/lavt-blodsukker.aspx [Lokaliseret 05-04-16].

(48) 2012. Type-2-diabetes – et metabolisk syndrom. Tilgængelig fra: http://vejledninger.dsam.dk/type2/ [Lokaliseret 03-04-16].

(49) 2012. Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. Tilgængelig fra: http://www.dsam.dk/files/9/insulin_med_links.pdf [Lokaliseret 03-04-16].

(50) Schaffalitzky de Mucadell OB, Haunsø S, Vilstrup H. 2013. Medicinsk kompendium. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

(51) 2015. Diabetes. Tilgængelig fra: www.diabetes.dk [Lokaliseret 03-04-16].

(52) 2016. Type 2-diabetes. Tilgængelig fra: http://medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318317 [Lokaliseret 03-04-16].

(53) 2013. Indlægssedler. Tilgængelig fra: http://xnet.dkma.dk/indlaegsseddel/leaflets/leaflets.faces [Lokaliseret 04-04-16].

(54) 2016, Medicinpriser. Tilgængelig fra: http://www.medicinpriser.dk/default.aspx [Lokaliseret 04-04-16].

(55) 2016. GLP-1-analoger og DPP-IV-hæmmere. Tilgængelig fra: http://medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/317563 [Lokaliseret 04-04-16].


(56) 2014. Guidelines for type-2-diabetes. Tilgængelig fra: http://www.dsam.dk/files/11/farmakologisk_behandling_af_type_2_rev_2014.pdf [Lokaliseret 04-04-16].

(57) matador. Tilgængelig fra: http://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/derfor-elsker-de-kendte-kvinder-matador 

(58) billede af robotstøvsuger. Tilgængelig fra: http://www.altinget.dk/artikel/kommunalchefer-brugerne-bremser-velfaerdsteknologi


Gi' os et sundere Danmark!

Hvis vi skal ændre noget ved danskernes tilgang til mad og motion så bliver vi nødt til at ændre noget både på mikro-, hvor vi rammer det enkelte individ, men også på makroplan, hvor vi tager et overordnet samfundsperspektiv og laver ændringer på samfundsniveau, da disse to kan påvirke hinanden positivt, hvis vi gør noget for det.
Sociologen Anthony Giddens mener, at samfundet påvirker individet men at individet også kan påvirke samfundet, og hans mål er at påvise at de to felter skal hænge sammen for at kunne skabe en større helhed. På makro-niveau bliver der skabt en overordnet struktur, som danner rammen for samfundets regler og normer. Individerne på mikro-niveau er alle aktører i denne struktur og efterlever strukturen på deres niveau.

 Hvis vi på makro-niveau laver nogle love, som kan forbedre Danmarks sundhed fx ved at nedsætte afgiften yderligere på sunde fødevare og øge afgiften på de usunde fødevare, så ville det påvirke den enkelte dansker til at tænke en ekstra gang over at købe den pose slik. Alle plyndre de store supermarkedskæder for bland-selv slik hver weekend, fordi 100gr. kun koster 7,95kr. De kunne sikkert aldrig drømme om at blande de mængder, hvis det kostede 15,95kr. Ligeledes hvis man indfører madordninger på skoler og daginstitutioner, hvor børn og unge får sund mad til frokost hver dag og mere fokus på at få daglig motion integreret i den daglige gang i skolen og i daginstitutioner. På denne måde får hvert barn, uanset sociale status, et sundt måltid hver dag og får læren om generel sundhed. Børn i institutioner kunne også få noget mere ”undervisning” i form af små lege i at lære om råvarer, så de ikke tror at kartofler er dem som er skåret i stave og ligger i poser på frys i supermarkedet. Disse tiltag på makroniveau vil gå ned og påvirke på mikro-niveau. Den enkelte dansker skal have råd til at tage den sunde løsning og ikke den usunde. Ved at den enkelte dansker kan tage et bedre valg kan vi på sigt spare samfundet for milliarder af kroner, eftersom der vil ske en nedsættelse af tilfælde med type-2 diabetes.
Colourbox [Lokaliseret 06-04-2016]


Hvis vi skal følge Giddens research, så skal vi tænke det som en dualisme, når vi skal tænke i forebyggende sundhedsarbejde. Vi skal både sætte ind på makro-niveau men også på mikro-niveau, da disse vil påvirke hinanden i en positiv retning. Vi skal både tænke forebyggende, når der skal tages samfundsmæssige beslutninger, som vi ved kommer til at ramme den enkelte borger i Danmark. Men vi skal også tænke forebyggende sundhedsarbejde, når vi står med patienter foran os. Det hører med til vores opgave som sygeplejerske at vi skal vejlede patienter til et sundere valg og dermed være med til at skabe en forebyggende proces, men vi skal heller ikke tvinge folk til at ændre livsstil, hvis de absolut ikke vil. Hvert enkelt individ har ret til at bestemme selv og har deres egen autonomi, når det gælder dem selv.
Colourbox [Lokaliseret 06-04-2016]
Men hvis vi skal snakke forebyggende arbejde i at forebygge diabetes, så skal vi gå ind og få fat børn og unge i skoler og andre institutioner, som jeg har fortalt længere oppe i teksten, men vi skal også have forældrene med i dette, for det er dem som serverer maden hver dag for deres børn, men måske børnenes ”nye” viden kunne påvirke forældrene i en positiv retning. Det er en lang proces, men hvis kurven skal vendes, så bliver vi nødt tage ansvar for vores helbred – både på individniveau men også på samfundsniveau. Vi skal arbejde sammen om et sundere Danmark! (23) (25) (28) (44)