Til vores interviews og
kommunikationsøvelse gjorde vi meget brug af Calgary-Cambridge guiden for
kommunikation mellem patient og sundhedsprofessionel og aktiv lytning. Vi har
fulgt punkterne meget slavisk inden interviewsene og øvelsen, og lagt meget
vægt på hvorledes god og dårlig kontakt, kropssprog og lytning (36).
Der var stor forskel på de to interviews, Mette, vores kontaktsygeplejerske, deltog som den sundhedsprofessionelle, mens Ejner, der også er et familiemedlem til Louise, deltog som patient.
Der var en tydelig forskel på formel og delvis uformel – selvom Ejner er et familiemedlem, repræsenterede intervieweren stadig hele gruppen, samt UCN, og det kræver en vis formalitet.
Vi har fundet ud af, hvilken stor rolle kropssprog spiller. Med Mette, sad vi interviewere på den ene side af bordet, og Mette på den anden side. Der var en bestemt afstand, også på grund af vi ikke kendte hinanden på forhånd.
Interviewet med Ejner foregik også ved et bord, men med ham for enden og interviewer lige ved siden af (inden for én meters kropsafstand). Der var ikke den samme nervøsitet fra interviewers side, og det kunne Ejner bestemt godt mærke. Både som sygeplejerske, og i denne situation, interviewer, er det vigtigt, at respektere den ”intime zone”, og det er vores primære ansvar for at respektere den grænse (46).
En god kommunikation med Ejner var vigtig i forhold til at finde ud af, hvad der motiverer ham. Han fortalte efter interviewet, at han følte sig meget tryg og var så glad for, at han måtte være med.
 |
| Colourbox [05-04-2016] |
Der var stor forskel på de to interviews, Mette, vores kontaktsygeplejerske, deltog som den sundhedsprofessionelle, mens Ejner, der også er et familiemedlem til Louise, deltog som patient.
Der var en tydelig forskel på formel og delvis uformel – selvom Ejner er et familiemedlem, repræsenterede intervieweren stadig hele gruppen, samt UCN, og det kræver en vis formalitet.
Vi har fundet ud af, hvilken stor rolle kropssprog spiller. Med Mette, sad vi interviewere på den ene side af bordet, og Mette på den anden side. Der var en bestemt afstand, også på grund af vi ikke kendte hinanden på forhånd.
Interviewet med Ejner foregik også ved et bord, men med ham for enden og interviewer lige ved siden af (inden for én meters kropsafstand). Der var ikke den samme nervøsitet fra interviewers side, og det kunne Ejner bestemt godt mærke. Både som sygeplejerske, og i denne situation, interviewer, er det vigtigt, at respektere den ”intime zone”, og det er vores primære ansvar for at respektere den grænse (46).
En god kommunikation med Ejner var vigtig i forhold til at finde ud af, hvad der motiverer ham. Han fortalte efter interviewet, at han følte sig meget tryg og var så glad for, at han måtte være med.
 |
| Colourbox [05-04-2016] |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar