Er din opvækst skyld i at du får diabetes

Colourbox [06-04-2016]

Børn er meget modtagelig over for indtryk. De ser, hvordan deres forældre og søskende opfører sig. Den første socialisering et menneske gennemgår er den primære socialisering og den sker igennem barndommen. Den primære socialisering er den opdragelse, som vores forældre giver os. Det er her, at vi første gang lærer om holdninger, værdigrundlag og normer. Oftest er det sådan, at det som vi har set og hørt vores forældre gøre og sige er ting, som vi adapter i vores eget liv, når vi vokser op. Det er slet ikke så forkert, når man siger, at man oftest bliver som sine forældre. Den sekundære socialisering er den næste socialisering, som sker når barnet kommer i børnehave, skole og andre institutioner. Her møder barnet værdier, som oftest er de samme som forældrenes, da vi gerne vil have at vores børn omgås børn, hvis forældre har samme værdigrundlag. Men det er også her, at de har mulighed for at blive påvirket igennem for eksempel venner. Igennem dem kan de drage sig nogle nye holdninger, som måske ikke er lig deres forældres, men de lærer her at tænke selvstændigt. Det er også i den sekundære socialisering, at man snakker om teenageopgør. Barnet prøver at bryde ud af sine forældres normer og værdisæt, men ofte ender børnene senere i livet med at falde tilbage til forældrenes værdigrundlag, grundet deres primære socialisering, da de er vokset op med disse værdier og har sociale relationer med mennesker af samme mening og værdigrundlag.

”Fik søde sager som barn, sodavand, kage og dessert - gerne til aftenkaffe.” (29)

Hvis vi tager fat i vores case-person, Ejner og den socialisering, som han har gennemgået igennem hans barndom, så har han først set en far, som havde type-2 diabetes, men der blev ikke talt om det og der blev heller ikke delt viden omkring, hvad det var for en sygdom. De levede, som de altid havde gjort. Det ser Ejner og det tager han med sig op i sit voksne liv. Han har ikke nogen indre motivation til at ændre for sine spisevaner for at regulere sin diabetes. Ejner nævner også i interviewet, at de aldrig manglede noget i forbindelse med, da de talte om deres madvaner. Han nævner, at de fik sodavand og andre søde sager hver dag og motion var bestemt ikke noget som, der blev talt om eller gjort noget ved. Denne madkultur som Ejner har været vant til tager han også med i sit voksne liv. Han siger på et tidspunkt til sin interviewer, at han ofte købte en pose slik, som han så spiste om aftenen inden han gik i seng. De normer, værdier, vaner inden for motion og mad er alt sammen noget, som Ejner tager med sig. Sociologen Pierre Bourdieu taler om habitus, som er de vaner vi mennesker har og de vaner afhænger af vores kapital, som er indlejret i vores krop. Det er noget som ligger i os ubevist og gør os til de individer vi er og det er den kapital, som gør at vi handler og reagerer på den måde, som vi gør. Så når Ejner ikke har lyst til at ændre på sine madvaner, så er det fordi, han har den kapital med værdier og vaner fra sin barndom, som for eksempel at det var normalt at få sukkerholdige ting hver dag og motion var ikke noget, som man gjorde. Det ligger så dybt i Ejner, at hvis han skal finde en indre motivation til at ændre levemåde og virkelig gøre noget ved sin diabetes, så er det disse vaner, som han skal ind og ændre på. Han har dog en ydre motivation i form af sin kæreste, som er gammel sygehjælper og når de ses tager hun ham med ud på en lille gåtur og de er begyndt at måle hans blodglukose før og efter gåturen, så han kan se med sine egne øjne, hvad en lille gåtur gør ved hans blodglukose. Men det er svært for ham at komme afsted, når han er alene og det er fordi, at det aldrig er blevet en vane for ham.

”fortiden lever videre i nutiden … ” (28 s. 60)

Hvis vi kigger igen på ordet ”kapital” så har Ejner en social og kulturel kapital. Hans sociale kapital er hans familie, venner og kæreste, som alle er klar over, at han har diabetes, men de formår desværre ikke at tage hensyn til Ejner i forbindelse med sociale arrangementer, da der bliver serveret en masse mad, som Ejner helst ikke skal have for meget af og Ejner formår ikke at sige nej til maden eller spise en mindre portion – fordi det er han ikke vant til, så det er utrolig svært for ham at ændre på dette selv. Han har dog en ressource i sin kæreste, som får ham med ud på nogle små ture, når de er sammen. Han har også en kulturel kapital, som indeholder Ejners klassemæssige habitus og dannelse, som han har fået fra sin opvækst. Det vil med andre ord sige den måde han taler på, den almene dannelse, påklædning. Det er også den måde vi spiser og taler sammen, laver aktiviteter, hvad vi køber ind og den daglige rutine, som vi gør i hverdagen. Den kulturelle kapital, som Ejner har med sig fra sin opvækst er, normerne fra det bedre borgerskab, der skal ikke mangle noget, man er privilegeret til at kunne køre til alle gøremål og ting som forsøder tilværelsen behøver man ikke at sige nej til.

Når vi kigger på en mand som Ejner, så kan man måske sige at det ikke alt sammen er hans skyld at han har fået type-2 diabetes, fordi han ved ikke bedre. Hans opvækst har gjort ham til den mand han er i dag og når vi kigger på statistikkerne for type-2 diabetes så er det et generelt stigende problem for mennesker i dag. Det er utrolig svært at ændre på nogle indgroede vaner, som vi har haft siden vi blev født og de fleste vaner kommer igennem vores primær socialisering men også sekundære socialisering, men de første spadestik til grundlæggelse af vaner bliver taget i den første del af vores barndom, hvor vi gør alt hvad vores forældre gør. Hvis vi skal vende kurven for tilfælde med type-2 diabetes, skal forebyggelsen sættes ind meget tidligt. Vi skal stile mod den unge generation som nu snart skal stifte familie så de bliver klogere på sund kost og motion. Men vi skal også ind og kigge på institutioner og hvordan de oplyser børnene om sundhed. For jo tidligere vi bliver bekendt med begrebet sundhed inden for mad og motion jo større chance har vi også for at det bliver en del af menneskers personlige kapital. På den måde vil vi kunne vende kurven og begrænse type-2 diabetes i fremtiden. (28) (29)