Behandling af diabetes

Når en person har fået diabetes 2, vil man som sygeplejerske først rådgive ham/hende om at ændre sin livsstil i forbindelse med KRAM (bedre kost, rygeophør, mindre alkohol og mere motion), vægttab (så det rammer normalværdien inden for BMI) og mere søvn (så man får mere overskud).

Men hvis dette stadig ikke er behjælpeligt eller at personen ikke gider eller har overskud til at gøre noget for at ændre livsstilen, vil lægen gå ind og ordinere noget medicin, som kan hjælpe personen, men samtidig opfordre til også at ændre livsstil. Der findes forskellige behandlinger til diabetes 2 patienter, disse behandlinger er beskrevet nedenfor:

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Kostbehandling:

Patienter med diabetes 2 kan opnå meget, hvis de ændre deres kost. Det er vigtigt at de får 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider, hvor der skal være lidt mere af kartofler, ris, pasta og brød (selvfølgelig af det grove) på tallerkenen end frugt og grøntsager (også helst det grove). Man skal tænke over hvad man spiser og altid helst vælge det grove og fiberrige mad, ikke spise meget sødt, dog med plads til at spise det en gang imellem. Find ud af mere om kosten til diabetes 2 patienter under indlægget ”mad som medicin”.

Pille behandling:

Hvis kosten ikke er nok til at sænke blodsukkeret, er der forskellige slags medicin, der vil hjælpe patienten, bl.a. er der pillebehandling, hvor patienten starter med at få metformin (se beskrivelse neden for), men hvis dette ikke sænker blodsukkeret nok, vil der ordineres noget andet medicin, som kombineres med metformin (48, 56). Ud over metformin findes der også β-cellestimulerende midler, DPP-4 hæmmere, samt SGLT-2 hæmmere i pilleform. Alle pillerne skal tages oralt, hvilket kan give nogle gastrointestinale bivirkninger (kvalme, opkastninger, madlede og ændret smagssans) (52, 53).

Injektion behandling:

Når pille behandling ikke helt rækker længere, går lægen over til at ordinere injektion behandling i form af GLP-1 analoger eller insulin (der kan læses mere om de to injektion former længere nede i indlægget). Dette er ikke umiddelbart første valget til behandling af diabetes 2 patienter, fordi det for det første altid er bedre, hvis patienten kan klare det med ændret kost og selv hvis det ikke er nok, er det bedre for patienten og dens livskvalitet, at kigge på pillerne næste gang.

Metformin (48, 50):

• Nedsætter insulinresistensen og øger dermed følsomheden.
• Hæmmer leverens udskillelse af glukose til blodet.
• Nedsætter hastigheden af absorption af glukose (efter måltiderne).
• Gør det nemmere for patienten at tabe sig ved at virke appetitnedsættende.
• Nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme.

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

β-cellestimulerende midler (48, 52, 53, 56):

• Øger insulinproduktionen.
• Bliver ofte kombineret med metformin og andre antidiabetika (midler mod forhøjet blodsukker).
• Øget risiko for hypoglykæmi (for lavt blodsukker), for at dette undgås, er det bedst at tage pillen ved morgenmåltidet.
•  Kan medføre vægtøgning.

    GLP-1 analoger (53, 55, 56):
• Gør det sammen som kroppens egne GLP-1 hormoner, virker bare længere. 
• Stimulerer β-cellerne til frigivelse af insulin ved måltider,samt hæmmer glukagons virkning på leveren.
• Nedsætter tømningshastigheden af ventriklen (mavesækken), som gør at appetitten nedsættes.
• Det der gør at GLP-1 analoger virker i længere tid, end vores egne GLP-1 hormoner er at de ikke bliver hæmmet af DPP-4 enzymer.
• Kan kombineres med metformin.
• Bliver givet i subkutant injektioner dagligt eller ugentligt.

DPP-4 hæmmere (53, 55, 56):

• Sørger for at hæmme DPP-4 enzymer, så det naturligt GLP-1hormon virker længere.
• Kombineres ofte med metformin (54), men kan også kombineres med betacellestimulerende midler, SGLT-2 hæmmere og insulin.  

SGLT-2 hæmmere (48, 50, 53, 55, 56):

• Hæmmer den naturlige reabsorption af glukose i nyrerne.
• Kombineres ofte med metformin. 1 tablet oralt tages 1 gang dagligt.
• Kan give hyppig og øget vandladning, øget tørst og øget mundtørhed.

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Insulin (48, 49, 51, 53):

• Behandling med insulin påbegyndes kun, hvis patientens HbA1c-værdier ikke er under 58 mmol/mol (svarende til 7,5 %), samt at hyperglykæmi forværres over nogle måneder.
• Insulin gives som injektioner og bliver oftest kombineret med metformin.
• Først startes ud med enten blandingsinsulin til morgen- og aftenmåltidet (hvor der både gives den langtidsvirkende basalinsulin og den hurtigvirkende måltidsregulerende insulin) eller langtidsvirkende insulin 1-2 gange dagligt (får kun langtidsvirkende insulin, da β-cellerne skal klare produktionen af insulin til måltiderne).
• Når disse to regimer ikke længere fungerer, skal insulinbehandlingen intensiveres, dette betyder at der sættes gang i basal/bonus-behandlingen, altså gives der langtidsvirkende insulin til natten og hurtigtvirkende insulin til alle 3 måltider (ligesom ved behandling af diabetes 1).

Hvis man ser på Ejner (29) har hans kost behandling overhovedet ikke været nok, fordi han ikke har ændret sin kost siden han fik konstateret diabetes 2. Dette har medført at han er blevet sat på pille behandling, men en af pillerne blev udskiftet med en anden, da han endte med at få meget kløe af den, dette hjalp da pillen blev udskiftet. Men efterfølgende er pillerne så ikke engang nok, så de er blevet seponeret og får nu kun insulin injektioner 1 gang om dagen. Men styrken af insulin er også blevet sat gradvist op. Ejner er et godt eksempel på hvad der kan ske med en diabetes 2 patient, hvis han/hun ikke ændre sine kostvaner, selvom man får medicinsk behandling.