Det traditionelle samfund vs det moderne samfund

Ejner er født i 1930. Han er vokset op i en lille by uden for Frederikshavn. Hans far var advokat og hans mor gik hjemme og passede huset, ham og hans søster. De var indbegrebet af hvordan en traditionel familie så ud. Manden var den, som tjente penge til familien, mens kvinden gik hjemme og passede hjemmet og familien. Ejner siger selv, at de aldrig manglede noget – de fik sodavand og andre søde sager hver dag. Op igennem Ejners opvækst var der slet ikke fokus på, hvad sund kost var, samt vigtigheden af motion. I det traditionelle samfund var motion noget man fik igennem sit arbejde. Ejner var bydreng og gik med aviser - det var hans motion. I det traditionelle samfund var der mange, som arbejdede inden for landbrug og igennem deres arbejde i markerne fik de en masse motion og når de så kom hjem var der ikke fokus på, at de skulle have sund kost; de skulle bare have et solidt måltid, som mættede. Men det kunne de også sagtens holde til, eftersom de brugte kroppen hele dagen.

I det traditionelle samfund, så havde den bedre del af samfundet en dårligere livsstil. Selvom danskerne uanset klasse måske spiste overordnet ens – de spiste traditionel dansk kost. Da vi talte med vores kontaktsygeplejerske fortæller hun, at den ældre generation får traditionel dansk mad, og om eftermiddagen får de en skive hvidt brød eller småkager.

Overklassen dengang havde et større økonomisk råderum til at flotte sig med for eksempel sodavand, som de fik hver dag hjemme hos Ejner. De var måske også så privilegeret, at de havde bil, så de kørte til tingene, hvorimod i de lavere dele af samfundet havde man ikke råd til bil og skulle derfor cykle eller gå for at komme fra A-B, så de var generelt mere aktive i deres hverdag, hvor overklassen blev mere inaktive.

I Ejners familie var de godt økonomisk stillet grundet Ejners fars job som advokat, derfor havde de også råd til at få sodavand og andre søde sager hver dag og der var garanteret heller ikke sparet på den gode mad. For dem var det også et udtryk for velstand, at de netop kunne tillade sig at få disse ting. Ejners far havde, ligesom Ejner selv, også type-2 diabetes, men det var hverken noget, som der blev talt om eller taget hensyn til i familien ligesom i dag bliver der heller ikke taget hensyn til Ejners diabetes, når de mødes til familiesammenkomster, selvom alle i familien ved, at han har diabetes.

I takt med den teknologiske udvikling, er der sket en nedsættelse af den daglige fysiske aktivitet, som folk i det traditionelle samfund gjorde hver dag. Nu kan vi blive kørt til alt – vi behøver ikke tage vores cykel. Nu bliver markerne ikke pløjet med hjælp af mand og hest. I dag sidder landmanden i en traktor og pløjer sine marker. Så der er sket en naturlig nedsættelse af daglig fysisk motion. Hvis man skal være fysisk aktiv i dag, skal man gøre noget for det og være det bevidst. Som sygeplejersker skal vi have dette faktum i mente, at ikke alle mennesker er vant til at dyrke motion og de er måske heller ikke opvokset med at der var fokus på vigtigheden af motion. Vi skal stadig kunne rådgive patienter om vigtigheden af motion, men samtidig møde dem, hvor de er i forhold til motion. I takt med at vi generelt er blevet mere inaktive, så er det endnu mere vigtigt at vi tænker forebyggende, når vi skal vejlede patienter og lave nye tiltag på samfundsplan.  

Ejner var vokset op i den bedre del af samfundet grundet faderens status som advokat. De havde råd til fødevare, som andre af lavere status ikke havde, men i dag er det stort set omvendt, hvis vi kigger på statistikker over personer, som har prædiabetes og type-2 diabetes. Her ses det tydeligt, at der er en større andel af folk, som har en grundskole eller kort uddannelse med type-2 diabetes eller prædiabetes og derfor udvikler diabetes indenfor 3-5 år, hvorimod der er færre med en længere uddannelse, som udvikler diabetes. Man kan ligeledes også se, at der er en stor arvelighed i at udvikle type-2 diabetes, da der er 40% risiko for at man selv udvikler type 2 diabetes, hvis en af sine forældre også har haft type-2 diabetes og hele 80% hvis begge sine forældre har type-2 diabetes. Det er en skræmmende stor andel og type-2 diabetes er en livsstilssygdom, så den kommer af en dårlig livsstil; dårlige spisevaner og manglende daglig motion. Ejners far havde det og Ejner selv fik det også. Så vores case-person følger statistikken, om at det går i arv, så for at kunne forhindre det, så skal vi ind og kigge på familiens vaner, baggrund og viden om sundhed, og ved at ændre folks syn på sundhed og viden om sundhed. (23) (1) (25) (26) (27) (29) (57) (58) 

Mad som medicin

Vi kan enten undgå type 2 diabetes eller lære at holde vores blodglukose stabilt igennem kosten. Nogle vil endda fortolke maden som medicin.

Langt over halvdelen af deltagerne fra vores spørgeskemaundersøgelse spiser tre hovedmåltider om dagen, men ikke nær nok forstår betydningen af mellemmåltiderne. Efter vores interview med Mette spiser hendes borgere generelt meget dansk fed mad, og mellemmåltiderne består gerne af hvidt brød og småkager. Mette og hendes kollegaer gør det helt rigtige, nemlig at finde de mere grove småkager der indeholder flere proteiner og fibre.

I denne kamp mod en bedre kost og stabilt blodglukose, kommer bogen Det helbredende køkken – spis dig fra diabetes 2, med en række gevinster ved, at gøre maden til sin medicin:

• Du taber dig.
• Du kan skære ned på medicin – ikke kun hvis du er i insulinbehandling, men også hvis du er i kolesterolbehandling!
• Du får mere energi.
• Du bliver klogere.
• Du bliver gladere.
• Dine tarme vil elske dig.
• Du forebygger alverdens sygdomme.
• Din krop vil elske dine nye vaner. (33)

Colourbox [05-04-2016]

En anden støtte til din hverdag, kunne være disse gode bud:

• Dyrk motion – du vil frigive signalstoffer til hjernen, som giver dig mere mod på opgaven.
• Sørg for rigeligt med søvn.
• Start godt hver dag – sæt tid af til morgenmaden og slut badet med et koldt gys. Suppler endelig op med en 10 minutters gåtur eller simple 5 dybe indåndinger i ny og næ.
• Tag en pause – stop op og tænk over hvorfor du er ved at ændre din hverdag.
• Tilgiv dig selv – det er okay at falde i, så længe du kommer op på hesten igen.
• Gør noget godt for dig selv.
• Spis langsomt! (34)

Colourbox [05-04-2016]

Bogen henvender sig til den almene borger med type 2 diabetes, forhøjet kolesterol og overvægt, og er derfor i et letlæseligt sprog. Den er meget overskuelig, med en masse lækre vegetaropskrifter, til en 4 ugers kur. I ledet til at motivere Ejner til at ændre levevis i forhold til kosten, ville en bog af denne art være et fantastisk redskab. Denne bog appellere mere til et yngre publikum. Men der er mange af denne slags bøger - en hurtig søgning på det lokale bibliotek giver 5 forskellige bøger, som også indeholder opskrifter med kød, som appellere bedre til en mand som Ejner.

Her er nogle få facts om diabetes kost:

Oftest råder man en diabetes diæt til at bestå af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider.

I normalkosten siger man, at tallerkenens indhold skal bestå af 40 % kartofler, ris, pasta og brød, 40 % grøntsager og frugt, og de sidste 20 % skal være kød, fisk, fjerkræ, æg og pålæg.

Ved en diabeteskost skal 50 % bestå af kartofler, ris, pasta og brød, 30 % af grøntsager og frugt, og de sidste 20 % af kød, fisk, fjerkræ, æg og pålæg (35).

Efter interviewet med Ejner viste jeg ham denne "tallerken deling" - og spurgte om jeg ikke kunne få lavet sådan et billede til ham. Sådan en inddeling var noget han kunne forstå og forholde sig til og fandt meget motiverende.

Motion i forhold til blodsukkeret

Colourbox 31-03-16

Motion og især jævnlig motion har nogle rigtige gavnlige effekter for kroppen (38).

• Det kan for eksempel hjælpe med at forebygge diabetes.
• Det kan lykkedes ved at man for det første får et bedre hvilestofskifte (hvilket gør at man bliver bedre til at forbrænde energi).
• Man øger muskelmassen (hvilket gør at det at forbrænde fedt bliver øget i flere døgn efter).
• Insulinfølsomheden bliver bedre (hvilket sker pga. at muskler i aktivitet påvirker cellens evne til at optage sukker, så det kommer ind i cellen uden brug af insulin).  

Alle former for motion er vigtig og det handler om at finde det man bedst kan lide at lave, så det bliver sjovt at dyrke det og at det ikke bare er en pligt, som skal udføres. Det anbefales fra sundhedsstyrelsen at børn helst skal være aktive mindst 60 minutter om dagen ved en styrke på moderat til høj intensitet. Derudover skal børn også helst lave fysisk aktivitet med høj intensitet af 30 min. 3 gange om ugen (39). Til voksne anbefales det at man er fysisk aktiv mindst 30 min. om dagen ved moderat til høj intensitet, samt at man mindst er aktiv ved høj intensitet 2 gange om ugen af 20 min (40).

Mange er klar over at motion er så sundt så sundt og ved egentlig godt hvad der er det anbefalede, kan ikke gøre det. Man kan mangle gejsten til at gøre det eller ikke føle at man har overskuddet til det. Der kan findes mange undskyldninger for at man ikke gider. Men det kan for nogle være en hjælp, at have en træningspartner til at motivere og give yderligere forpligtelse. 
Hvis vi for eksempel kigger på Ejner (29), dyrker han ikke meget motion. Han er begyndt til genoptræning (grundet mange års stillesiden, som har givet stive led), men sætter det på pause, fordi sygeplejersken kommer på det tidspunkt, der er genoptræning, han finder ikke ud af om der er en løsning for at han kan være til begge ting. Han mangler muligvis lidt vejledning og inspiratio, hvilket han får, når hans kæreste er på besøg, for da er han ude at gå tur sammen med hende, dette viser at han godt kan, men enten mangler én at motionere med eller noget inspiration til motionen.

(45)

Alt i alt er det som sagt vigtigt at motionere, men der skal selvfølgelig også være plads til andre ting. Men motionen burde bringes endnu mere på banen end det allerede er, så alle virkelig får øjnene op for, hvor vigtig motion er og måske vil gøre noget mere ved det. Hvilket artiklen ” Diabetes Prevention at the Tipping Point: Aligning Clinical and Public Health Recommendations” (41) også fortæller noget om. Artiklen siger at en kombineret diet og motion (hvis det gøres regelmæssigt) er en perfekt ordination for at forebygge diabetes. Samtidig siger artiklen at sundhedsvæsnets ansatte burde gøre en større indsats i at screene personer og derefter koordinerer dem sammen med en kombineret diet og motion. Hvis dette kunne lykkes, ville det spare den globale verden for mange millioner kroner, da vi vil undgå sendiabetiske komplikationer.

Det er af stor betydning, både for raske som syge, at dyrke motion – for at gøre din krop godt, men også forebygge for diabetes 2. 

Hvis man ikke kan se, hvad man skal bruge motion til, burde en person inden for sundhedsvæsenet prøve at vejlede og vise hvordan motion er sund for hele kroppen, altså virkelig prøve at inspirere de personer, så det bliver mere en del af hverdagen, end det er for mange i dag i hvert fald ifølge vores spørgeskema (24). 

Motivation til forandring

”Vi ældre vil så vidt muligt gerne selv bestemme over vore liv. Selvbestemmelse, eller med andre ord, empowerment, sætter alle i centrum, selv den svageste lille mand eller kone. Har man opgivet, har man opgivet en del af sit liv.”

                      Citat Margareta Rosenius i tidskriftet Ældreomsorg 5/2011 (16).

Den motiverende samtale med Ejner.

Følelsen af selvbestemmelse er en god grobund for motivation til forandring. Ejners levevis består af meget lidt motion og en ikke-diabetikervenlig kost. De symptomer han oplever ønsker han borte, men at ændre sin levevis er noget han let fejer under bordet.

For at han kan lindre sine symptomer og forebygge sendiabetiske komplikationer, griber vi fat i den motiverende samtale for at klæde Ejner på til forandring.

Ejner skal kende til konsekvenserne af længerevarende hyperglykæmi og derfor skal vi give ham en viden herom. Her kan vi benytte vejledningssamtalen, hvor formålet er at Ejner skal opnå ny indsigt og ny erkendelse i sin sygdom. Vejledningssamtalen er beskrevet under ”vejledning” på bloggen.

Det Ejner kan lære ud fra vejledningssamtalen, håber vi at han tage i brug og praktisere, sammen med motivationen og dermed se meningsfuldheden i en forandring af sin levevis. (17)

Vi forestiller os, at vi gennem information i vejledningssamtalen har fået fortalt Ejner, at hyperglykæmi over længere tid, kan medføre sendiabetiske komplikationer og at de symptomer han udviser på hyperglykæmi, ikke forsvinder, hvis han fortsætter med at leve som han gør. Dette gøres ikke for at stille et skrækscenarie op for Ejner, men for at han opnår den nødvendige viden om konsekvenserne af en ureguleret diabetes.

Samtidig taler vi om hvordan en diabetikerkost og motion er for hans hyperglykæmi og dermed forebyggelse af sendiabetiske komplikationer samt lindring af symptomer. Han har en kæreste og de har før målt hans blodglukose, gået en lille kort tur og målt værdien igen, hvorefter den har været faldet og dermed har gåturen, som Ejnar selv kunne se, været god for ham.

Den motiverende samtale bliver en sammensætning af tre kommunikationsstile: den følgende, den styrende og den vejledende.

Den motiverende samtale inddeles i faser, hvor man starter med en indledende fase og skaber et arbejdsklima. Dernæst udforsker man graden af paratheden for forandring og fokuserer på det relevante emne. Her efter fremkalder man forandringsudsagn og støtter selvtilliden. Til sidst lægges der en plan og samtalen afsluttes. (18)

Colourbox [06-04-2016]

”Når mennesker hører sig selv tale, finder de ud af, hvad de tror på.”

                         citat William R. Miller, forfatterens oversættelse. (19)

For at kunne vejlede og motivere Ejner til forandringer, er det vigtigt at vi er refleksive lyttende og bruger åbne spørgsmål, refleksioner, opsummeringer og bekræfter. Dette er nødvendigt for at forstå Ejners synspunkter og hans vurdering af problemet.

Med åbne spørgsmål får vi Ejner til at komme med svar og for at han kan give et svar, må han reflektere over situationen og på den måde lettere ser problemet som et problem. Ved at vi kommer med en refleksiv respons, gør at vi kan stille problemet op for Ejner, så han kan begynde at tænke på en mulig forandring der kan føre til en løsning.

Det kan være han ikke kommer til sin genoptræning, for stive led og for at kunne komme til at kunne dyrke mere motion. Ejner har sat genoptræningen i bero, da hjemmesygeplejersken kommer samtidig for at give ham insulin.

Her kan jeg fremstille en dobbeltsidet refleksion: ”Du får genoptræning for at kunne dyrke motion og få løsnet op i stive led, men har valgt at sætte dette i bero fordi hjemmesygeplejersken kommer samtidig, selvom du har brug for genoptræningen”.

I en dobbeltsidet refleksion kobles perspektiverne sammen. Dette kan efterfølges af en fortsættelsesreflektion, der kan lyde som følgende: ”Det ville være dejligt for dig at få din genoptræning, så du bliver bedre mobil”. Med fortsættelsesreflektionen vil vi forsøge at lede samtalen et skridt videre og åbne op for nye perspektiver.

Når Ejner har fortalt noget, kan vi benytte os af opsummering, således at vi gentager det sagte med egne ord og Ejner føler at blive hørt og forstået, eller kan rette os ved misforståelse.

Bekræftigelsen indebærer at Ejner skal mærke at vi bemærker de styrker og kompetencer han har og får dem fremhævet, i stedet for de svage sider. (20).

Colourbox [06-04-2016]

”Vi bliver lettere overbevist af argumenter, som vi selv er kommet på, end af argumenter, som andre har udtænkt.”

                                    Blaise Pascal, forfatterens oversættelse (21)

Med udgangspunkt i dette citat, kan vi formode at den bedste måde at motivere Ejner på, er ved at han selv finder en måde at gøre tingene. Eller som overstående, at han ser på blodsukkerapparatet, at sin blodglukose er faldet efter en gåtur og dermed har han fakta på at det virker. Når vi har lyttet refleksivt og fået Ejnar til at komme med argumenter for hvorfor motion kunne være godt for ham ift. sin hyperglykæmi og fremfinde en motivation for forandring i sin stillesiddende levevis og ikke-diabetiker-venlig kost, skal vi have lavet en afslutning på samtalen.

Her er det vores formål at fremkalde en beslutning og forpligtigelse fra Ejnar, så han følger op på hvad vi har talt om og gør et forsøg på en forandring og igen gøre det klart for Ejnar, at det er hans valg og han har helt ansvaret og selvbestemmelse i situationen. (22)

Colourbox [06-04-2016]

Optimist vs. realist?

Optimisme og håb mod at forebygge diabetes type-2

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Vejledning er udtryk for optimisme og håb. Uden optimismen og håbet om at der er mulighed for forandringer, vil det være meningsløst at gøre et forsøg fra start af. Vi tror og håber på, at kunne ramme blot en lille gruppe af befolkningen og oplyse dem om viden ift. forebyggelse af diabetes type-2 og en sundere livsstil. Vi håber på at der kan sættes en bremser for den stigende udvikling af diabetes type-2.

Vi kan som vejledere give viden til befolkningen om sundere valg og underbygge deres håb om at der er mulighed for forandring.

Dog kan det ikke hjælpe noget at vi tager alle over en kam. Nogle vil ikke forandres, nogle kan ikke og nogle kan ikke se hvordan det skulle kunne lykkes. Med denne følelse af håbløshed, kan det lettest ske, at borgerne giver op i forsøget. Det er derfor vigtigt at vi er realistiske i vores formåen om at kunne forbygge den negative stigning. Har borgerne flere gange forsøgt og mislykkes, har de oplevet mismod. Forsøger de igen og endnu engang uden at lykkes kan dette mismod komme igen og brede sig og det er her vi skal være realistiske og have det med i vores overvejelser om vejledningen til befolkningen. For vejledning kan være med til at dæmpe mismodet, gennem støtte og en hjælpende vejvisende hånd. (15)

Forebyggelse og vejledningssamtaler

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Forebyggelse defineres som sundhedsrelateret aktivitet, der forsøger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og derved fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden. (42)

For at kunne forebygge er det vigtigt at oplyse borgerne om hvad der egentlig skal til for at skabe/opretholde en sund livsstil. Vejledning er et nyttigt redskab, som vi kan benytte os af. (12)

Der findes forskellige former for vejledningssamtaler. Da vi ikke skal tale direkte med hvert enkelte i befolkningen, kan det blive vanskeligt at opnå det bedst mulige vejledning. Vi vælger at se på de problemløsende samtaler og vejledingssamtalen.

Den problemløsende samtale finder vi relevant da vi i samfundet har et stigende problem i udviklingen af denne livsstilssygdom og den udvikling skal bremses.

Den problemløsende samtale går ud på at løse et specifikt problem ved brug af forskellige metoder. Tilgangen, problembaseret læring, giver trinvist fremgangsmåder der kan bruges i en problemløsende proces. Her skal vi som vejledere, henlede befolkningens opmærksomhed på en alternativ måde at tænke på. Fx kan vi præsentere dem for de 10 kostråd og forsøge at implementere at dette er en måde at tænke sin sundhed på og en god måde at opnå viden på, der er relevant for at forebygge diabetes type-2. (13)

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Vejledningssamtalen har til formål at opnå en faglig og personlig udvikling for befolkningen (de vejledningssøgende). Her skal vi som vejledere, bidrage til at de opnår ny indsigt og ny erkendelse. Dette kan være at oplyse om de stigende antal der får konstateret diabetes type-2 og at folk erkender hvis de er i risiko og dermed handler på at forebygge. Det handler om at hjælpe befolkningen til at finde frem til/opdage/skabe nye løsninger på problemet for netop den enkelte, fx dårlig kost og for lidt motion.

Hvor den problemløsende samtale ser på en problembaseret læring, er vejledningssamtalen en lærings- og udviklingsorienteret samtale.(14)

Vi mener at med så stigende problem, som diabetes type-2 er, er det vigtigt at få oplyst befolkningen om viden ift. sundhed, forebyggelse og forandringer, hvilket vi blandt andet vil forsøge os med, gennem vejledning der kan være både problembaseret læring eller lærings- og udviklingsorienteret.

For at nå ud til befolkningen med sådan vejledning, håber vi at "ramme" noget i folk, som får dem til at tænke sig om en ekstra gang og danne en refleksion over sin egen / familiens livsstil.

Aaron Antonovsky; At mestre en forandring

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Vi ser ofte kampanger om fx at rygning kan dræbe, som egentlig er et forebyggende sundhedsarbejde, for at oplyse rygerne og ikke rygere om hvor farligt det er for dem. Dette kan dog let komme til at spænde ben for sig selv, da det får modsat effekt. At ændre en livsstil, handler ikke om at vide hvad der er rigtigt og forkert, men om at være motiveret for en forandring og livsstilsændring. (9)
Da vi arbejder mod at forebygge en dårlig og usund livsstil, som kan medføre diabetes type-2 er det vigtigt vi er opmærksomme på overstående. At befolkningen ser det som en håndsretning og ikke en løftet pegefinger!

Aaron Antonovsky har lavet en teori om salutogenese. Dette betyder ”det, der forårsager sundheden”. Han lægger vægt på at vejledningssamtalens mål ,er at fremme en positiv forandring og udvikling ved de vejledningssøgende, i vores arbejde, den danske befolkning. (10)

For at mestre en forandring, som i vores forebyggende arbejde, skal befolkningen se fordelene ved at ændre livsstil til det bedre, så vi i det danske samfund kan forebygge den stigende udvikling af diabetes type-2, er det vigtigt at vi griber ind om de komponenter Antonovsky arbejder med; meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.

Meningsfuldhed er motivationen for at skabe en forandring og skal kunne stimulere befolkningen til at yde deltagelse og engagement i en kampagnen og derved ændre livsstil eller blot en lille ændring i sin hverdag. En ændring der kan fremme sundheden for den enkelte.

Begribelighed er et begreb der benyttes for at det der skal ske, giver mening og at befolkningen opnår korrekte viden, for skabe sig en forudsigelig forståelse for konsekvenserne, ved ikke at have en sund livsstil. Her er orden og struktur vigtigt, så der opleves et overblik over hvad der skal ske.

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Håndterbarhed bygger på ressourcerne hver enkelte person har, som er nødvendige for at skabe en god oplevelse. Har man ikke ressourcerne til forandring, vil det blive en følelse af fortvivlelse de oplever i stedet. Herfor er det også vigtigt at vi som fagprofessionelle, er opmærksomme på at selv en lille ændring er en stor sejr for nogen og derved støtte dette. (11)
Ser vi på vores problemstilling og det at vi gerne vil hjælpe Ejner til at forebygge sin hyperglykæmi og dermed eventuelle sendiabetiske komplikationer kan vi, sammen med den motiverende samtale, skabe et forhåbentlig godt fundament for hans forandring i livsstil. Den motiverende samtale beskrives i senere blogindlæg.
Ejner har ikke haft en sund livsstil, men ser han meningsfuldheden i at ændre sin spisevane, således hans hyperglykæmi falder, så har han en motivation til at yde en deltagelse og engagement i forløbet og derved kunne skabe en ændring.
Med korrekt viden og en forståelse for længervarende hyperglykæmi, er begribelighed essensen. Det overblik Ejner skal have hjælp til at skabe, skal kan kunne benytte til at skabe forudsigelighed ved konsekvenserne af ikke at ændre livsstil, fx at han udvikler sendiabetiske komplikationer.
Ejner er et unikt individ, ligesom alle andre mennesker, og vi skal derfor se på de ressourcer han har for at kunne skabe en forandring, således han oplever succes og ikke nederlag. Dette kan være den lille gåtur en gang i mellem som bliver en lille daglig gåtur og respektere at dette kan være en stor sejr for Ejner.

Hvad er vejledning for en størrelse?

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Vejledningen hviler i, at det handler om at drage omsorg for andre og dermed er det ikke påbud og forbud vi ønsker at signalere til borgerne. (6)

Respekt er en essentiel del af principperne i de grundlæggende forudsætninger for vejledning.

Etik er en anden forudsætning. Etik udtrykker at man bestræber sig på at gøre det gode og overvejelserne om det gode liv, med og for en anden. Herfor er den professionelle vejleder bundet af at tage hensyn til borgeren / den vejledningssøgende. En grundlæggende værdi for vejledningen, er at fremme den vejledningssøgendes velfærd og livsvilkår.

Som vejleder af fx hvordan man kan forebygge type-2 diabetes er det vigtigt at vi som fagprofessionelle sikre, at al information til borgerne er korrekt, saglig og fyldestgørende. (7)

”vejledning er en etisk handling. Uanset hvilken slags vejledning der er tale om, drejer vejledning sig om at hjælpe og drage omsorg for et andet menneske”.

Det danske samfund er desværre i en sådan udvikling, at flere og flere udvikler diabetes type-2 og derfor finder vi det yderst relevant at se på hvorfor dette sker, samt hvad vi kan gøre for at forebygge.

Etik i vejledning indeholder 5 principper: Respekt, ligeværdighed, uafhængighed, åbenhed og tillid.

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Når vi vil vejlede befolkningen til at forebygge diabetes type-2, er det derfor vigtigt at vi opnår respekt og anerkender at hver enkelte borger har ret til selvbestemmelse. Vi kan ikke pålægge dem valgene om en sundere livsstil med korrekt kost og motion, men informere dem om fordelene herved samt risiciene ved at lade være.

Det er vigtigt at vi ikke er dømmende i vores møde med befolkningen, uanset alder, køn og sundhedstilstand og på den måde skabe god ligeværdighed.

For at der opstår uafhængighed er det vigtigt at det er i befolkningens interesse at forebygge diabetes type-2 og igen, ikke noget vi pålægger dem at skulle, mens det samtidig er vigtigt at vi viser åbenhed og lader befolkningen vide sammenhængen, rammerne og vilkår for vejledningen, som vi håber at kunne nå ud til dem med.

Til sidst er det vigtigt med tillid. En gensidig tillid mellem os som vejledere og befolkningen, skaber grundlag for en god vejledning og dermed vil der formegentlig være større succes med vejledningen (8).

Behandling af diabetes

Når en person har fået diabetes 2, vil man som sygeplejerske først rådgive ham/hende om at ændre sin livsstil i forbindelse med KRAM (bedre kost, rygeophør, mindre alkohol og mere motion), vægttab (så det rammer normalværdien inden for BMI) og mere søvn (så man får mere overskud).

Men hvis dette stadig ikke er behjælpeligt eller at personen ikke gider eller har overskud til at gøre noget for at ændre livsstilen, vil lægen gå ind og ordinere noget medicin, som kan hjælpe personen, men samtidig opfordre til også at ændre livsstil. Der findes forskellige behandlinger til diabetes 2 patienter, disse behandlinger er beskrevet nedenfor:

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Kostbehandling:

Patienter med diabetes 2 kan opnå meget, hvis de ændre deres kost. Det er vigtigt at de får 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider, hvor der skal være lidt mere af kartofler, ris, pasta og brød (selvfølgelig af det grove) på tallerkenen end frugt og grøntsager (også helst det grove). Man skal tænke over hvad man spiser og altid helst vælge det grove og fiberrige mad, ikke spise meget sødt, dog med plads til at spise det en gang imellem. Find ud af mere om kosten til diabetes 2 patienter under indlægget ”mad som medicin”.

Pille behandling:

Hvis kosten ikke er nok til at sænke blodsukkeret, er der forskellige slags medicin, der vil hjælpe patienten, bl.a. er der pillebehandling, hvor patienten starter med at få metformin (se beskrivelse neden for), men hvis dette ikke sænker blodsukkeret nok, vil der ordineres noget andet medicin, som kombineres med metformin (48, 56). Ud over metformin findes der også β-cellestimulerende midler, DPP-4 hæmmere, samt SGLT-2 hæmmere i pilleform. Alle pillerne skal tages oralt, hvilket kan give nogle gastrointestinale bivirkninger (kvalme, opkastninger, madlede og ændret smagssans) (52, 53).

Injektion behandling:

Når pille behandling ikke helt rækker længere, går lægen over til at ordinere injektion behandling i form af GLP-1 analoger eller insulin (der kan læses mere om de to injektion former længere nede i indlægget). Dette er ikke umiddelbart første valget til behandling af diabetes 2 patienter, fordi det for det første altid er bedre, hvis patienten kan klare det med ændret kost og selv hvis det ikke er nok, er det bedre for patienten og dens livskvalitet, at kigge på pillerne næste gang.

Metformin (48, 50):

• Nedsætter insulinresistensen og øger dermed følsomheden.
• Hæmmer leverens udskillelse af glukose til blodet.
• Nedsætter hastigheden af absorption af glukose (efter måltiderne).
• Gør det nemmere for patienten at tabe sig ved at virke appetitnedsættende.
• Nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme.

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

β-cellestimulerende midler (48, 52, 53, 56):

• Øger insulinproduktionen.
• Bliver ofte kombineret med metformin og andre antidiabetika (midler mod forhøjet blodsukker).
• Øget risiko for hypoglykæmi (for lavt blodsukker), for at dette undgås, er det bedst at tage pillen ved morgenmåltidet.
•  Kan medføre vægtøgning.

    GLP-1 analoger (53, 55, 56):
• Gør det sammen som kroppens egne GLP-1 hormoner, virker bare længere. 
• Stimulerer β-cellerne til frigivelse af insulin ved måltider,samt hæmmer glukagons virkning på leveren.
• Nedsætter tømningshastigheden af ventriklen (mavesækken), som gør at appetitten nedsættes.
• Det der gør at GLP-1 analoger virker i længere tid, end vores egne GLP-1 hormoner er at de ikke bliver hæmmet af DPP-4 enzymer.
• Kan kombineres med metformin.
• Bliver givet i subkutant injektioner dagligt eller ugentligt.

DPP-4 hæmmere (53, 55, 56):

• Sørger for at hæmme DPP-4 enzymer, så det naturligt GLP-1hormon virker længere.
• Kombineres ofte med metformin (54), men kan også kombineres med betacellestimulerende midler, SGLT-2 hæmmere og insulin.  

SGLT-2 hæmmere (48, 50, 53, 55, 56):

• Hæmmer den naturlige reabsorption af glukose i nyrerne.
• Kombineres ofte med metformin. 1 tablet oralt tages 1 gang dagligt.
• Kan give hyppig og øget vandladning, øget tørst og øget mundtørhed.

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Insulin (48, 49, 51, 53):

• Behandling med insulin påbegyndes kun, hvis patientens HbA1c-værdier ikke er under 58 mmol/mol (svarende til 7,5 %), samt at hyperglykæmi forværres over nogle måneder.
• Insulin gives som injektioner og bliver oftest kombineret med metformin.
• Først startes ud med enten blandingsinsulin til morgen- og aftenmåltidet (hvor der både gives den langtidsvirkende basalinsulin og den hurtigvirkende måltidsregulerende insulin) eller langtidsvirkende insulin 1-2 gange dagligt (får kun langtidsvirkende insulin, da β-cellerne skal klare produktionen af insulin til måltiderne).
• Når disse to regimer ikke længere fungerer, skal insulinbehandlingen intensiveres, dette betyder at der sættes gang i basal/bonus-behandlingen, altså gives der langtidsvirkende insulin til natten og hurtigtvirkende insulin til alle 3 måltider (ligesom ved behandling af diabetes 1).

Hvis man ser på Ejner (29) har hans kost behandling overhovedet ikke været nok, fordi han ikke har ændret sin kost siden han fik konstateret diabetes 2. Dette har medført at han er blevet sat på pille behandling, men en af pillerne blev udskiftet med en anden, da han endte med at få meget kløe af den, dette hjalp da pillen blev udskiftet. Men efterfølgende er pillerne så ikke engang nok, så de er blevet seponeret og får nu kun insulin injektioner 1 gang om dagen. Men styrken af insulin er også blevet sat gradvist op. Ejner er et godt eksempel på hvad der kan ske med en diabetes 2 patient, hvis han/hun ikke ændre sine kostvaner, selvom man får medicinsk behandling.