Viser opslag med etiketten Forebyggelse af diabetes type-2. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forebyggelse af diabetes type-2. Vis alle opslag

torsdag den 24. marts 2016

Optimist vs. realist?

Optimisme og håb mod at forebygge diabetes type-2

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]
Vejledning er udtryk for optimisme og håb. Uden optimismen og håbet om at der er mulighed for forandringer, vil det være meningsløst at gøre et forsøg fra start af. Vi tror og håber på, at kunne ramme blot en lille gruppe af befolkningen og oplyse dem om viden ift. forebyggelse af diabetes type-2 og en sundere livsstil. Vi håber på at der kan sættes en bremser for den stigende udvikling af diabetes type-2.

Vi kan som vejledere give viden til befolkningen om sundere valg og underbygge deres håb om at der er mulighed for forandring.

Dog kan det ikke hjælpe noget at vi tager alle over en kam. Nogle vil ikke forandres, nogle kan ikke og nogle kan ikke se hvordan det skulle kunne lykkes. Med denne følelse af håbløshed, kan det lettest ske, at borgerne giver op i forsøget. Det er derfor vigtigt at vi er realistiske i vores formåen om at kunne forbygge den negative stigning. Har borgerne flere gange forsøgt og mislykkes, har de oplevet mismod. Forsøger de igen og endnu engang uden at lykkes kan dette mismod komme igen og brede sig og det er her vi skal være realistiske og have det med i vores overvejelser om vejledningen til befolkningen. For vejledning kan være med til at dæmpe mismodet, gennem støtte og en hjælpende vejvisende hånd. (15)


Forebyggelse og vejledningssamtaler

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Forebyggelse defineres som sundhedsrelateret aktivitet, der forsøger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og derved fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden. (42)

For at kunne forebygge er det vigtigt at oplyse borgerne om hvad der egentlig skal til for at skabe/opretholde en sund livsstil. Vejledning er et nyttigt redskab, som vi kan benytte os af. (12)

Der findes forskellige former for vejledningssamtaler. Da vi ikke skal tale direkte med hvert enkelte i befolkningen, kan det blive vanskeligt at opnå det bedst mulige vejledning. Vi vælger at se på de problemløsende samtaler og vejledingssamtalen.

Den problemløsende samtale finder vi relevant da vi i samfundet har et stigende problem i udviklingen af denne livsstilssygdom og den udvikling skal bremses.

Den problemløsende samtale går ud på at løse et specifikt problem ved brug af forskellige metoder. Tilgangen, problembaseret læring, giver trinvist fremgangsmåder der kan bruges i en problemløsende proces. Her skal vi som vejledere, henlede befolkningens opmærksomhed på en alternativ måde at tænke på. Fx kan vi præsentere dem for de 10 kostråd og forsøge at implementere at dette er en måde at tænke sin sundhed på og en god måde at opnå viden på, der er relevant for at forebygge diabetes type-2. (13)

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]
Vejledningssamtalen har til formål at opnå en faglig og personlig udvikling for befolkningen (de vejledningssøgende). Her skal vi som vejledere, bidrage til at de opnår ny indsigt og ny erkendelse. Dette kan være at oplyse om de stigende antal der får konstateret diabetes type-2 og at folk erkender hvis de er i risiko og dermed handler på at forebygge. Det handler om at hjælpe befolkningen til at finde frem til/opdage/skabe nye løsninger på problemet for netop den enkelte, fx dårlig kost og for lidt motion.

Hvor den problemløsende samtale ser på en problembaseret læring, er vejledningssamtalen en lærings- og udviklingsorienteret samtale.(14)
Vi mener at med så stigende problem, som diabetes type-2 er, er det vigtigt at få oplyst befolkningen om viden ift. sundhed, forebyggelse og forandringer, hvilket vi blandt andet vil forsøge os med, gennem vejledning der kan være både problembaseret læring eller lærings- og udviklingsorienteret.
For at nå ud til befolkningen med sådan vejledning, håber vi at "ramme" noget i folk, som får dem til at tænke sig om en ekstra gang og danne en refleksion over sin egen / familiens livsstil.


Aaron Antonovsky; At mestre en forandring


Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]
Vi ser ofte kampanger om fx at rygning kan dræbe, som egentlig er et forebyggende sundhedsarbejde, for at oplyse rygerne og ikke rygere om hvor farligt det er for dem. Dette kan dog let komme til at spænde ben for sig selv, da det får modsat effekt. At ændre en livsstil, handler ikke om at vide hvad der er rigtigt og forkert, men om at være motiveret for en forandring og livsstilsændring. (9)
Da vi arbejder mod at forebygge en dårlig og usund livsstil, som kan medføre diabetes type-2 er det vigtigt vi er opmærksomme på overstående. At befolkningen ser det som en håndsretning og ikke en løftet pegefinger!

Aaron Antonovsky har lavet en teori om salutogenese. Dette betyder ”det, der forårsager sundheden”. Han lægger vægt på at vejledningssamtalens mål ,er at fremme en positiv forandring og udvikling ved de vejledningssøgende, i vores arbejde, den danske befolkning. (10)

For at mestre en forandring, som i vores forebyggende arbejde, skal befolkningen se fordelene ved at ændre livsstil til det bedre, så vi i det danske samfund kan forebygge den stigende udvikling af diabetes type-2, er det vigtigt at vi griber ind om de komponenter Antonovsky arbejder med; meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.

Meningsfuldhed er motivationen for at skabe en forandring og skal kunne stimulere befolkningen til at yde deltagelse og engagement i en kampagnen og derved ændre livsstil eller blot en lille ændring i sin hverdag. En ændring der kan fremme sundheden for den enkelte.

Begribelighed er et begreb der benyttes for at det der skal ske, giver mening og at befolkningen opnår korrekte viden, for skabe sig en forudsigelig forståelse for konsekvenserne, ved ikke at have en sund livsstil. Her er orden og struktur vigtigt, så der opleves et overblik over hvad der skal ske.
Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]
Håndterbarhed bygger på ressourcerne hver enkelte person har, som er nødvendige for at skabe en god oplevelse. Har man ikke ressourcerne til forandring, vil det blive en følelse af fortvivlelse de oplever i stedet. Herfor er det også vigtigt at vi som fagprofessionelle, er opmærksomme på at selv en lille ændring er en stor sejr for nogen og derved støtte dette. (11)
Ser vi på vores problemstilling og det at vi gerne vil hjælpe Ejner til at forebygge sin hyperglykæmi og dermed eventuelle sendiabetiske komplikationer kan vi, sammen med den motiverende samtale, skabe et forhåbentlig godt fundament for hans forandring i livsstil. Den motiverende samtale beskrives i senere blogindlæg.
Ejner har ikke haft en sund livsstil, men ser han meningsfuldheden i at ændre sin spisevane, således hans hyperglykæmi falder, så har han en motivation til at yde en deltagelse og engagement i forløbet og derved kunne skabe en ændring.
Med korrekt viden og en forståelse for længervarende hyperglykæmi, er begribelighed essensen. Det overblik Ejner skal have hjælp til at skabe, skal kan kunne benytte til at skabe forudsigelighed ved konsekvenserne af ikke at ændre livsstil, fx at han udvikler sendiabetiske komplikationer.
Ejner er et unikt individ, ligesom alle andre mennesker, og vi skal derfor se på de ressourcer han har for at kunne skabe en forandring, således han oplever succes og ikke nederlag. Dette kan være den lille gåtur en gang i mellem som bliver en lille daglig gåtur og respektere at dette kan være en stor sejr for Ejner.


Hvad er vejledning for en størrelse?

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]
Vejledningen hviler i, at det handler om at drage omsorg for andre og dermed er det ikke påbud og forbud vi ønsker at signalere til borgerne. (6)

Respekt er en essentiel del af principperne i de grundlæggende forudsætninger for vejledning.
Etik er en anden forudsætning. Etik udtrykker at man bestræber sig på at gøre det gode og overvejelserne om det gode liv, med og for en anden. Herfor er den professionelle vejleder bundet af at tage hensyn til borgeren / den vejledningssøgende. En grundlæggende værdi for vejledningen, er at fremme den vejledningssøgendes velfærd og livsvilkår.

Som vejleder af fx hvordan man kan forebygge type-2 diabetes er det vigtigt at vi som fagprofessionelle sikre, at al information til borgerne er korrekt, saglig og fyldestgørende. (7)

”vejledning er en etisk handling. Uanset hvilken slags vejledning der er tale om, drejer vejledning sig om at hjælpe og drage omsorg for et andet menneske”.

Det danske samfund er desværre i en sådan udvikling, at flere og flere udvikler diabetes type-2 og derfor finder vi det yderst relevant at se på hvorfor dette sker, samt hvad vi kan gøre for at forebygge.
Etik i vejledning indeholder 5 principper: Respekt, ligeværdighed, uafhængighed, åbenhed og tillid.
Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Når vi vil vejlede befolkningen til at forebygge diabetes type-2, er det derfor vigtigt at vi opnår respekt og anerkender at hver enkelte borger har ret til selvbestemmelse. Vi kan ikke pålægge dem valgene om en sundere livsstil med korrekt kost og motion, men informere dem om fordelene herved samt risiciene ved at lade være.

Det er vigtigt at vi ikke er dømmende i vores møde med befolkningen, uanset alder, køn og sundhedstilstand og på den måde skabe god ligeværdighed.

For at der opstår uafhængighed er det vigtigt at det er i befolkningens interesse at forebygge diabetes type-2 og igen, ikke noget vi pålægger dem at skulle, mens det samtidig er vigtigt at vi viser åbenhed og lader befolkningen vide sammenhængen, rammerne og vilkår for vejledningen, som vi håber at kunne nå ud til dem med.

Til sidst er det vigtigt med tillid. En gensidig tillid mellem os som vejledere og befolkningen, skaber grundlag for en god vejledning og dermed vil der formegentlig være større succes med vejledningen (8).