Motivation til forandring

”Vi ældre vil så vidt muligt gerne selv bestemme over vore liv. Selvbestemmelse, eller med andre ord, empowerment, sætter alle i centrum, selv den svageste lille mand eller kone. Har man opgivet, har man opgivet en del af sit liv.”

                      Citat Margareta Rosenius i tidskriftet Ældreomsorg 5/2011 (16).

Den motiverende samtale med Ejner.

Følelsen af selvbestemmelse er en god grobund for motivation til forandring. Ejners levevis består af meget lidt motion og en ikke-diabetikervenlig kost. De symptomer han oplever ønsker han borte, men at ændre sin levevis er noget han let fejer under bordet.

For at han kan lindre sine symptomer og forebygge sendiabetiske komplikationer, griber vi fat i den motiverende samtale for at klæde Ejner på til forandring.

Ejner skal kende til konsekvenserne af længerevarende hyperglykæmi og derfor skal vi give ham en viden herom. Her kan vi benytte vejledningssamtalen, hvor formålet er at Ejner skal opnå ny indsigt og ny erkendelse i sin sygdom. Vejledningssamtalen er beskrevet under ”vejledning” på bloggen.

Det Ejner kan lære ud fra vejledningssamtalen, håber vi at han tage i brug og praktisere, sammen med motivationen og dermed se meningsfuldheden i en forandring af sin levevis. (17)

Vi forestiller os, at vi gennem information i vejledningssamtalen har fået fortalt Ejner, at hyperglykæmi over længere tid, kan medføre sendiabetiske komplikationer og at de symptomer han udviser på hyperglykæmi, ikke forsvinder, hvis han fortsætter med at leve som han gør. Dette gøres ikke for at stille et skrækscenarie op for Ejner, men for at han opnår den nødvendige viden om konsekvenserne af en ureguleret diabetes.

Samtidig taler vi om hvordan en diabetikerkost og motion er for hans hyperglykæmi og dermed forebyggelse af sendiabetiske komplikationer samt lindring af symptomer. Han har en kæreste og de har før målt hans blodglukose, gået en lille kort tur og målt værdien igen, hvorefter den har været faldet og dermed har gåturen, som Ejnar selv kunne se, været god for ham.

Den motiverende samtale bliver en sammensætning af tre kommunikationsstile: den følgende, den styrende og den vejledende.

Den motiverende samtale inddeles i faser, hvor man starter med en indledende fase og skaber et arbejdsklima. Dernæst udforsker man graden af paratheden for forandring og fokuserer på det relevante emne. Her efter fremkalder man forandringsudsagn og støtter selvtilliden. Til sidst lægges der en plan og samtalen afsluttes. (18)

Colourbox [06-04-2016]

”Når mennesker hører sig selv tale, finder de ud af, hvad de tror på.”

                         citat William R. Miller, forfatterens oversættelse. (19)

For at kunne vejlede og motivere Ejner til forandringer, er det vigtigt at vi er refleksive lyttende og bruger åbne spørgsmål, refleksioner, opsummeringer og bekræfter. Dette er nødvendigt for at forstå Ejners synspunkter og hans vurdering af problemet.

Med åbne spørgsmål får vi Ejner til at komme med svar og for at han kan give et svar, må han reflektere over situationen og på den måde lettere ser problemet som et problem. Ved at vi kommer med en refleksiv respons, gør at vi kan stille problemet op for Ejner, så han kan begynde at tænke på en mulig forandring der kan føre til en løsning.

Det kan være han ikke kommer til sin genoptræning, for stive led og for at kunne komme til at kunne dyrke mere motion. Ejner har sat genoptræningen i bero, da hjemmesygeplejersken kommer samtidig for at give ham insulin.

Her kan jeg fremstille en dobbeltsidet refleksion: ”Du får genoptræning for at kunne dyrke motion og få løsnet op i stive led, men har valgt at sætte dette i bero fordi hjemmesygeplejersken kommer samtidig, selvom du har brug for genoptræningen”.

I en dobbeltsidet refleksion kobles perspektiverne sammen. Dette kan efterfølges af en fortsættelsesreflektion, der kan lyde som følgende: ”Det ville være dejligt for dig at få din genoptræning, så du bliver bedre mobil”. Med fortsættelsesreflektionen vil vi forsøge at lede samtalen et skridt videre og åbne op for nye perspektiver.

Når Ejner har fortalt noget, kan vi benytte os af opsummering, således at vi gentager det sagte med egne ord og Ejner føler at blive hørt og forstået, eller kan rette os ved misforståelse.

Bekræftigelsen indebærer at Ejner skal mærke at vi bemærker de styrker og kompetencer han har og får dem fremhævet, i stedet for de svage sider. (20).

Colourbox [06-04-2016]

”Vi bliver lettere overbevist af argumenter, som vi selv er kommet på, end af argumenter, som andre har udtænkt.”

                                    Blaise Pascal, forfatterens oversættelse (21)

Med udgangspunkt i dette citat, kan vi formode at den bedste måde at motivere Ejner på, er ved at han selv finder en måde at gøre tingene. Eller som overstående, at han ser på blodsukkerapparatet, at sin blodglukose er faldet efter en gåtur og dermed har han fakta på at det virker. Når vi har lyttet refleksivt og fået Ejnar til at komme med argumenter for hvorfor motion kunne være godt for ham ift. sin hyperglykæmi og fremfinde en motivation for forandring i sin stillesiddende levevis og ikke-diabetiker-venlig kost, skal vi have lavet en afslutning på samtalen.

Her er det vores formål at fremkalde en beslutning og forpligtigelse fra Ejnar, så han følger op på hvad vi har talt om og gør et forsøg på en forandring og igen gøre det klart for Ejnar, at det er hans valg og han har helt ansvaret og selvbestemmelse i situationen. (22)

Colourbox [06-04-2016]