Interview med sygeplejerske Mette

Johanne og Louise drog afsted mod Mettes arbejdsplads.

I vores store fortvivlelse omkring hvilken retning vi ville tage vores projekt, valgte vi alligevel at mødes med sygeplejerske Mette, og stille spørgsmålene generaliseret til et individuelt interview.

Før interviewets start planlagde vi at tage to studerende ud og interviewe Mette. Der skulle være en 1. interviewer og en 2. interviewer, der havde til hensigt at stille de uddybende spørgsmål som 1. intervieweren ikke havde i interviewguiden.

Det var svært at afklare formålet med interviewet med Mette som informant, da vi kun havde vores hovedtema at gøre brug af. Det var derfor mange forskellige spørgsmål, i håb om at finde et problem. Derfor opstod den første fejlkilde ved, at spørgsmålene ikke var uddybende nok.

Der er forskellige former for interview, når man tale om styring ved hjælp af en interviewguide. Vi satsede på en semistruktureret samtale, der i virkeligheden blev til et meget struktureret interview, det vil sige, at vi tog de fleste spørgsmål ét af gangen. Vi antager herefter, at vores manglende erfaring og nervøsitet omkring interviews er skyld i denne klamren til interviewguiden (30).

Alt i alt, kunne interviewet have gået bedre og mere flydende, som det ønskede ustrukturerede interview vi havde planlagt. Men Mette er heldigvis behagelig og nem at tale med.

Colourbox [Lokaliseret 05-04-2016]

Vi gennemgik på de afsatte 30 min. disse emner:

(Jeg har valgt at referere til nogle af de spørgsmål, vi har valgt at gøre brug af og der har været med til at danne vores grundlag for opgaven. Svarene er referater.)

• Er der forskel på de type 2 diabetes patienter der kommer fra land og by?Vi havde en fordom om, at der ville være stor forskel på hvordan land- og byboere håndterer deres diabetes. Men som Mette sagde:

”De fleste er opvokset på landet, og flyttet til de mindre byer efter de er gået på pension” (27).

           Ergo, derfor er det ikke nemt at se en forskel.

•  Hvordan ser de generelle spise- og motionsvaner ud for de ældre med type 2 diabetes?Mette fortæller at de ældre spise den gamle danske fede mad. Hvis de spiser mellemmåltider, er det gerne noget i form af hvidt brød og småkager. Deres motionsvaner beskriver hun som ikke eksisterende, ud over det format der hedder normal husholdning og deres arbejde.

Hun uddyber også hvor anderledes det ser ud for de yngre, der sendes på sundhedscenteret, hvor de får vejledning.

    ”Des yngre patienterne er, des mere ansvar tager de for mad og motion” (27).

• Hvor godt kender diabetikerne til senkomplikationerne?Mette fortæller, at de fleste diabetikere har et familiemedlem med diabetes og derfor har kendskab til komplikationerne.
• Hvad oplever borgerne er det sværeste ved diabetes?De fleste finder det med, at holde blodsukkeret indenfor det respektive er svært.De har ikke ressourcer til at kontrollere det.
• Mener du, at det er et typisk problem for borgere i din gruppe, at holde deres blodsukre inden for det respektive? Vi får refereret, at de fleste ældre borgers blodsukker generelt ligger lidt over nyrernes tærskelværdi for glukose (som er 10 mmol/l). De ældre kan i realiteten ligge lidt højere, da chancerne for senkomplikationerne er mindre, da der er mindre år til at udvikle dem i.

”Som regel ligger de ældre (over 75 år) ca. i gennemsnit på 11-12 mmol/l. Lægerne siger som regel, at hellere for højt end for lavt – ved de ældre borgere” (27).

Derudover gjorde Mette os generelt meget klogere på hvorledes hele processen med at få diagnosticeret type 2 diabetes og hvordan mange patienter lever med diagnosen hver dag.