Insulingchok - noget diabetikere frygter!

Insulinchok er en komplikation forårsaget af hypoglykæmi. Dette forekommer både ved type-1 og type-2 diabetikere! Modsat hyperglykæmi, betyder hyypoglykæmi at man har en for lav blodglukose. 

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Hypoglykæmi kan være potentielt livstruende. Oftest skyldes det for stor indtagelse af insulin (fx ved insulinindgift), for lidt mad eller meget fysisk aktivitet. Ofte kan diabetikerne mærke hypoglykæmi og dette kan skyldes at adrenalin udskilles for at øge blodglukosen og det kan medfører rystelser, svedudbrud, hjertebanken, sult og uro. Normaliseres blodglukosen ikke, vil den manglende glukose til neuronerne sende symptomer fra nervesystemet som; irritation, træthed, ændret adfærd, nedsat muskelkraft og kramper. Bliver blodglukosen herefter ikke stabiliseret kan der opstå bevidstløshed, også kaldet insulinchok.

Heldigvis er der forskellige stadier af hypoglykæmi og insulinchok kan derfor forhindres, når hypoglykæmi mærkes.

Det første niveau er insulinføling. Her kan patienten reagerer på symptomerne og tage hurtigvirkende kulhydrater og herefter langsomt absorberende kulhydrater. Når patienten ikke dette, sker der insulintilfælde, der er niveau 2.

Her skal patienten have hjælp til mad og drikke og de ændret adfærd patienten kan udvise, kan bevirke at man som hjælper, skal være hård og kontant.

(47)

Sker dette heller ikke, når man 3. niveau, hvor insulinchokket forefinder. Her kan man bruge en hurtigvirkende insulinpen eller evt. smøre lidt honning i munden.

Mærker diabetikeren at han har hypoglykæmi, er det vigtigt at få talt med ham om hvad han kan gøre for at undgå insulinchok samt vigtigheden i at han reagerer på det, fra første føling.

(5)

Det er vigtigt at man reagerer hvis man finder en person i insulinchok. Ud fra vores spørgeskema mener hele 93% at de ved hvad insulinchok er, men essensen er jo at befolkningen kan handle korrekt på det. Over halvdelen (66%) vil ringe 1-1-2, hvor imod kun 21% vil give glukagon gennem insulinsprøjte.

Der er pga. overstående en større interesse i, at befolkningen får kendskab til insulinchok, samt vejledning i hvordan de skal reagerer hvis de oplever dette. Enten på dem selv eller en i sin omgangskreds.

Hyperglykæmi - hvorfor er det så farligt?

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Hvorfor er det at hyperglykæmi over længere tid er så farligt og hvorfor er det vigtigt for en mand som Ejner at få sænket sin blodglukose og hvorfor er det relevant at få fortalt om risiciene ved hyperglykæmi til befolkningen?

Hyperglykæmi over længere tid kan udvikle sendiabetiske komplikationer. Det er typisk at diabetikere udvikler disse former for komplikationer. Det er komplikationer der påvirker blodkar, nerver og bindevæv. Det er hovedsageligt bindevæv i hud, sener, seneskeder og ledkapsler som rammes.

Der sker en fortykning og stivhed i bindevævet, som efterhånden kan medfører nedsat mobilitet af fx fingre, hånd- og ankelled.

Sendiabetiske komplikationer inddeles i to; makroangiopati og mikroangiopati.

(45)

Makroangiopati er arteriosklerose i de store kar. Det giver øger risiko for trombedannelse og kommer til udtryk som apopleksi, angina pectoris og AMI. Arteriosklerose i underekstremiteterne kan medfører diabetiske fodsår.

Mikroangiopati er i de små kar, hvor der sker en fortykkelse af basalmembranen i de små blodkar i øjne, nyrer og nervevæv. Mikroangiopati inddeles igen i tre: diabetisk nefropati, retinopati og diabetisk neuropati.

-          Nefropati: kan medføre ophobning af affaldsstoffer i blodet og vigtige proteiner mistets. I værste fald kan der opstå nyresvigt. Nefropati ses som ødemer, træthed og tørst.

-          Retinopati: kommer til udtryk ved sløret, uklart syn og blinde pletter og skal stoppes straks for ikke at medføre blindhed.

-          Neuropati: Er ændringer i nervesystemet, der kan give ændret følesans og smerter, som opleves brændende, prikkende eller som stød. Det kan også give forstyrrelser i svedsekretionen, diarré og ortostatisk hypotension. (4)

Hvad er diabetes type-2 egentlig?

Type-2 diabetes

Årsagen til at der opstår type-2 diabetes er at der opstår nedsat virkning af insulinen i kroppen, samtidig med at insulinproduktionen falder. Insulin dannes i beta-cellerne i de langerhanske øer i pancreas.

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Typisk for en type-2 diabetiker er at de er over 40 år inden sygdommen bryder ud, de har tendens til overvægt samt over en lang periode indtaget usund kost og haft et minimum aktivitetsniveau.

Man har gennem de seneste årtier set et stigende antal diagnosticeret type-2 diabetikere. Dog har så mange svage eller helt manglende symptomer, fordi sygdommen udvikles langsomt, at der skønnes at være omkring 400.000 mennesker der har sygdommen.

Det er uklart hvad der fører til type-2 diabetes, men man ved at arvelighed og miljøfaktorer spiller ind. Ca. 80% af type-2 diabetikere er overvægtige på diagnosetidspunktet og fedme er en af de hyppigste årsager til udviklingen af sygdommen. En længerevarende dårlig livsstil, med dårlige kost og motionsvaner og rygning spiller blandt andet ind på sygdommens udvikling.

Inden sygdommen kan diagnosticeres kan den have ulmet længe i kroppen, med lange perioder af insulinresistens, nedsat glukosetolerance og tegn på det metaboliske syndrom. Den væsentligste faktor er insulinresistens, der betyder at insulinen ikke har samme virkning som normalt. Kroppens celler reagerer ikke på insulinen i blodet og derfor bliver blodglukosen ikke sænket. Betacellerne i pancreas forsøger at kompenserer ved at øge udskillelsen af insulin således blodglukosen holder normalt niveau. For at der opstår type- diabetes skal insulinresistensen kombineres med manglende insulinudskillelse, så der opstår hyperglykæmi.

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

På diagnosetidspunktet vil der ofte være færre beta-celler at se hos type-2 diabetikere; ca. halvdelen kan være væk. Dette skyldes forandringer i de langerhanske øer i pancreas og over længere tid, kan insulinudskillelsen falder så meget, at sygdommen bliver insulinkrævende vha. insulinbehandling.

Som skrevet går rigtig mange rundt med type-2 diabetes uden at vide det. Dette skyldes at symptomerne er svage eller manglende og da symptomerne er begrænset kan der gå længe inden en diagnose.

Symptomerne, hvis de optræder, skyldes hyperglykæmi, skyldes at insulinudskillelsen ikke kan kompensere for insulinresistensen. Symptomerne ses som store diureser, træthed, tørst og vægttab. Sendiabetiske komplikationer optræder nogle gange før sygdommen diagnostiseres og er grunden til at der opsøges læge.

Betacellerne udskiller insulin når blodglukosen er høj og der er inkretinhormonerne GIP og GLP-1 tilstede, men ved type-2 diabetes er insulinudskillelsen og virkningen af inkreatinhormonerne nedsat.

Da diabetes type-2 er livsstilspræget og en så hyppig livsstilssygdom, finder vi det meget relevant at gøre et forebyggende arbejde imod at sygdommen får lov at udvikle sig så kraftigt.

(3)

Hvad er diabetes egentlig?

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Diabetes mellitus er en endokrin sygdom og kaldes i daglig tale for sukkersyge. Diabetes mellitus er en fællesbetegnelse for en gruppe af sygdomme, hvor de hyppigste er type-1 og type-2 diabetes. Fælles for dem begge, er at blodglukose koncentrationen er forhøjet.

Type-1 og type-2 diabetes skyldes enten mangel på insulin eller at cellerne ikke reagerer på insulin. Efter længere tids diabetes mellitus, kan der opstå sendiabetiske komplikationer.

Her på bloggen har vi hovedsageligt fokus på diabetes type-2, da det er den type af diabetes der er livsstilsbetinget og den som flest danskere diagnosticeres med.

Ud over at det er den mest udbredte type diabetes, ca. 80% af diabetikerne i Danmark har denne form, så har vi arbejdet med Ejner, 86 år, som har type-2 diabetes.

(2)

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Ejner har haft type-2 diabetes i godt 16 år. I flere år spiste han som han plejede og efter nogen tid begyndte han at klø. Han har været i tabeletbehandling for sin diabetes, men er nu overgået til injektion. Hans blodglukose ligger generelt på 14-16 mmol/l og da normalværdien er 4,2-6,1 mmol/l er der tydelig tegn på at Ejner har et konstant hyperglykæmi.

Han oplever symptomer som kløe, svimmelhed, manglende appetit, mundtørhed, tørst, træthed og hyppige vandladninger.

Hans viden omkring faren ved hyperglykæmi, sendiabetiske komplikationer, kost og motion ift. sin diabetes er meget lille.
En af grundene til at Ejner kan have haft svært ved at integrere sin diabetes ind i sit liv, kan skyldes hans habitus; hvordan vores opvækst fx har betydning for om vi udvikler sunde eller usunde levevaner. Habitus bliver beskrevet i senere blogindlæg.

Generelle fakta om diabetes

Flere og flere får konstateret diabetes og stigningen er stødt opadgående. Hver dag koster sygdommen samfundet en masse penge. Herunder kan du finde lidt fakta om sygdommen og dens konsekvenser:

• 320.545 danskere har diabetes  

• 200.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes

• 750.000 danskere skønnes at have forstadie til diabetes (prædiabetes)

• 1 ud af 18 danskere har diabetes

• I gennemsnit får 79 danskere hver dag konstateret diabetes

• Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år 

• Diabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen

• Kønsfordelingen er nogenlunde ligelig.

• Ca. en tredjedel af alle diabetikere har hjertekarsygdom (i den øvrige befolkning er det blot 14% 

Colourbox [Lokaliseret 05-04-16]

Fordelingen af diabetestyper er således at type-1 diabetes udgør ca. 10%, type-1½ diabetes udgør også ca. 10% (tæller ofte under type-2), mens type-2 diabetes udgør ca. 80%.

Den 31.12.2012 var der diagnosticeret 320.545 personer med diabetes, hvilket er ca. 5,7% af den danske befolkning og en fordobling over 10 år.

Man forventer at der i 2025 vil være 600.000 diagnosticeret diabetikere.

Diabetes kan som skrevet, give sendiabetiske komplikationer.

• 4,5% har haft så alvorlige øjenkomplikationer, at øjnene er blevet laserbehandlet i perioden 1996-2008
• 1,1% har fået foretaget amputationer i perioden 1996-2008 - typisk som følge af nervesygdom og hjertekarsygdom. (1)

De overstående fakta, er med til at vise hvor kraftig udviklingen af diabetes type-2 er og det er den stigning, der gør at vi med i vores problemformulering vælger at arbejde mod at forebygge diabetes type-2 og dermed den stigning der sker i sygdommen.

Facebook vil gerne tale om diabetes!

Her vil du finde de svar vi har fået, på vores spørgeskema vi udsendte på Facebook. Vi har haft 200 deltagere i alt :-)

Spørgsmål 1:                     

Hvad er din alder?         

200 antal deltager i alt.

Spørgsmål 2:

Hvad er dit køn? 

Antal deltagere: 200

Spørgsmål 3:                   

Hvad er/var dit erhverv, kryds gerne flere af? 

Antal deltagere: 200

Spørgsmål 4:

Har du sukkersyge, diabetes?                

Antal deltagere: 198

22                  (11.1%)        ja

176               (88.9%)        nej

Spørgsmål 5:

Hvis ja til diabetes:

Hvor ligger dit blodsukker normalt?

Antal deltagere: 36

Spørgsmål 6:

Hvis ja til diabetes:

Mærker du forhøjet blodsukker?

Antal deltagere: 31

Spørgsmål 7:

Hvis ja til diabetes:

Mærker du for lavt blodsukker?

Antal deltagere: 28

Spørgsmål 8:

Hvis nej til diabeset:

Er du i tæt relation med en diabetiker?

Antal deltagere: 182

Spørgsmål 9:

Hvis ja til relation med en diabetiker:

Hvem?

Antal deltagere: 97

Spørgsmål 10:

Hvor mange dage dyrker du motion om ugen? 

Antal deltagere: 195

Spørgsmål 11:

Hvor mange gange spiser du om dagen? 

Antal deltagere: 195

Spørgsmål 12:

Hvad ville du serverer for en diabetiker? (kryds gerne flere af) 

Antal deltagere: 192

39 (20.3%): Frugtgrød

21 (10.9%): Is

13 (6.8%): Kringle

140 (72.9%): Ingen af delene

Spørgsmål 13:

Tænker du over og frygter du, om du vil udvikle diabetes? 

Antal deltagere: 192

Spørgsmål 14:

Var du vant til at få søde sagde som barn (slik, kage, sodavand)? 

Antal deltagere: 192

Spørgsmål 15:

Hvis ja:

Hvor ofte?   

Antal deltagere: 152

Spørgsmål 16:

Hvordan påvirker kostkampagner dig? 

Antal deltagere: 192

Spørgsmål 17:

Kender du begrebet insulinchok? 

Antal deltagere: 192

Spørgsmål 18:

Insulinchok vil sige, at en person bliver bevidstløs pga. for lavt blodsukker, og personen skal indlægges. Hvad ville du gøre?          

Antal deltagere: 192

Den nye Jytte kalder vi Ejner

Louise havde været til påskefrokost og kommet i tanke om et familiemedlem med type 2 diabetes!

Colourbox [05-04-2016]

Det var dagen før påskefrokosten jeg konsulterede med min stedfar omkring vores projekt, hvor han så rigtigt konkluderer, at et familiemedlem har sukkersyge og sikkert gerne ville hjælpe, hvis han kunne. Jeg fik ikke håbet op, men på dagen af påskefrokosten viste det sig, at han hellere end gerne ville medvirke. Jaaaaaaaa!

Jeg har valgt at kalde ham Ejner, for at beskytte hans identitet.

Dette interview ikke planlagt til fulde. Aftenen før mødet med Ejner, skrev jeg de spørgsmål om, vi ville have stillet Jytte, så de kunne tilpasses hvem som helst. Det var stadig en søgen efter en problemstilling, så spørgsmålene var brede og ikke nødvendigvis ja/nej mulige.

Vores ønske var stadig, at rammestyringen der ligner mest en almindelig samtale. Denne gang gik det meeeeget bedre!

Interviewet formede sig som en narrativ fortælling om Ejners erfaringer og problematikker. Jeg startede samtalen med nogle ledende spørgsmål om hans opvækst. Herefter tog Ejner faklen i hånden og tog mig med igennem hele hans sygdomsforløb, og hvad der udgjorde hans diagnose med type 2 diabetes. Selvom jeg transskriberede under hele samtalen, var det ikke en hindring, og Ejner så det ikke som en forstyrrende faktor – han sad praktisk talt og fortalte mig, hvad jeg skulle huske at skrive ned, så ivrig var han for at dele sin historie.

Jeg vil kort fortælle lidt om Ejner, igen det som er den empiri vi har valgt at arbejde ud fra, og som derfor er det vigtigste (29):

• Ejner er for 4 uger siden overgået til insulin injektioner, efter pillebehandling i mange år. Han blev diagnosticeret med type 2 diabetes for 18 år siden. Han får 24 enheder indtil videre hver formiddag. Han måler sit blodsukker to gange om dagen, hvor det generelt ligger på 14-16 mmol/l.

• Han fik søde sager hver dag, og motionerede ikke som barn – først da han blev bydreng. Den dag i dag, har han ikke ændret sine spisevaner væsentligt nok.
• Han har haft problemer med næsten alle de kendte bivirkninger der hører med til hyperglykæmi. Kløen og hyppig vandladning (mest om natten), svimmelhed, mangel på appetit, mundtørhed, tørst og træthed. Han oplever dem mindre og mindre efter han er begyndt på injektion behandling.

• Selvom Ejners far også havde type 2 diabetes har han meget lidt kendskab til sendiabetiske komplikationer. Efter han selv fik diagnosen lærte han lidt om insulinchok, og vigtigheden af, at have sukkerknalder i lommen. Senere har han lært lidt om amputationer af ben og blindhed, men han forstår ikke konsekvenserne.
• Familien tager ikke højde for, at han har diabetes type 2. Den eneste der holder ham lidt tilbage, er hans kæreste der er tidligere sygehjælper – men hun er mest optaget af mængderne han spiser.

Nu mangler vi bare, at få svarene fra vores spørgeskemaer og vi har nok empiri til at finde vores endelige problemstilling.

Så TAK til Ejner, for dette dejlige interview! :-D

Colourbox [05-04-2016]