søndag den 3. april 2016

Gi' os et sundere Danmark!

Hvis vi skal ændre noget ved danskernes tilgang til mad og motion så bliver vi nødt til at ændre noget både på mikro-, hvor vi rammer det enkelte individ, men også på makroplan, hvor vi tager et overordnet samfundsperspektiv og laver ændringer på samfundsniveau, da disse to kan påvirke hinanden positivt, hvis vi gør noget for det.
Sociologen Anthony Giddens mener, at samfundet påvirker individet men at individet også kan påvirke samfundet, og hans mål er at påvise at de to felter skal hænge sammen for at kunne skabe en større helhed. På makro-niveau bliver der skabt en overordnet struktur, som danner rammen for samfundets regler og normer. Individerne på mikro-niveau er alle aktører i denne struktur og efterlever strukturen på deres niveau.

 Hvis vi på makro-niveau laver nogle love, som kan forbedre Danmarks sundhed fx ved at nedsætte afgiften yderligere på sunde fødevare og øge afgiften på de usunde fødevare, så ville det påvirke den enkelte dansker til at tænke en ekstra gang over at købe den pose slik. Alle plyndre de store supermarkedskæder for bland-selv slik hver weekend, fordi 100gr. kun koster 7,95kr. De kunne sikkert aldrig drømme om at blande de mængder, hvis det kostede 15,95kr. Ligeledes hvis man indfører madordninger på skoler og daginstitutioner, hvor børn og unge får sund mad til frokost hver dag og mere fokus på at få daglig motion integreret i den daglige gang i skolen og i daginstitutioner. På denne måde får hvert barn, uanset sociale status, et sundt måltid hver dag og får læren om generel sundhed. Børn i institutioner kunne også få noget mere ”undervisning” i form af små lege i at lære om råvarer, så de ikke tror at kartofler er dem som er skåret i stave og ligger i poser på frys i supermarkedet. Disse tiltag på makroniveau vil gå ned og påvirke på mikro-niveau. Den enkelte dansker skal have råd til at tage den sunde løsning og ikke den usunde. Ved at den enkelte dansker kan tage et bedre valg kan vi på sigt spare samfundet for milliarder af kroner, eftersom der vil ske en nedsættelse af tilfælde med type-2 diabetes.
Colourbox [Lokaliseret 06-04-2016]


Hvis vi skal følge Giddens research, så skal vi tænke det som en dualisme, når vi skal tænke i forebyggende sundhedsarbejde. Vi skal både sætte ind på makro-niveau men også på mikro-niveau, da disse vil påvirke hinanden i en positiv retning. Vi skal både tænke forebyggende, når der skal tages samfundsmæssige beslutninger, som vi ved kommer til at ramme den enkelte borger i Danmark. Men vi skal også tænke forebyggende sundhedsarbejde, når vi står med patienter foran os. Det hører med til vores opgave som sygeplejerske at vi skal vejlede patienter til et sundere valg og dermed være med til at skabe en forebyggende proces, men vi skal heller ikke tvinge folk til at ændre livsstil, hvis de absolut ikke vil. Hvert enkelt individ har ret til at bestemme selv og har deres egen autonomi, når det gælder dem selv.
Colourbox [Lokaliseret 06-04-2016]
Men hvis vi skal snakke forebyggende arbejde i at forebygge diabetes, så skal vi gå ind og få fat børn og unge i skoler og andre institutioner, som jeg har fortalt længere oppe i teksten, men vi skal også have forældrene med i dette, for det er dem som serverer maden hver dag for deres børn, men måske børnenes ”nye” viden kunne påvirke forældrene i en positiv retning. Det er en lang proces, men hvis kurven skal vendes, så bliver vi nødt tage ansvar for vores helbred – både på individniveau men også på samfundsniveau. Vi skal arbejde sammen om et sundere Danmark! (23) (25) (28) (44)





Én dag med diabetes kost!

97 af de 200 mennesker der har været med i vores spørgeskemaundersøgelse, er i tæt relation med en diabetiker. Derfor er det også vigtigt, at kende til hvad man skal servere for en diabetiker (24)

Louise vil derfor prøve en hel dag med diabetes kost, for at se hvor anderledes det egentlig vil være – både for krop og sind. 

Se min dag med diabetes kost!

God fornøjelse :-D

En dag med diabetskost!
(Der skal internet til da vi har oploaded videoen på youtube, ellers var filen for stor).


Konklusion:

Jeg vil våge og påstå, at jeg har en fornyet energi bare efter én enkelt dag! Men hold op, hvor er en Coca-Cola tiltrængt... MEN med al den energi jeg har haft i dag, på grund af lidt ændringer i mit kostindtag, vil jeg (efter eksamen) lægge min kost om. Ikke kun skære kraftigt ned på sukker, men også hæve antallet af måltider i løbet af dagen. WOW!

Kommunikation

Til vores interviews og kommunikationsøvelse gjorde vi meget brug af Calgary-Cambridge guiden for kommunikation mellem patient og sundhedsprofessionel og aktiv lytning. Vi har fulgt punkterne meget slavisk inden interviewsene og øvelsen, og lagt meget vægt på hvorledes god og dårlig kontakt, kropssprog og lytning (36).
Colourbox [05-04-2016]

Der var stor forskel på de to interviews, Mette, vores kontaktsygeplejerske, deltog som den sundhedsprofessionelle, mens Ejner, der også er et familiemedlem til Louise, deltog som patient.

Der var en tydelig forskel på formel og delvis uformel – selvom Ejner er et familiemedlem, repræsenterede intervieweren stadig hele gruppen, samt UCN, og det kræver en vis formalitet.

Vi har fundet ud af, hvilken stor rolle kropssprog spiller. Med Mette, sad vi interviewere på den ene side af bordet, og Mette på den anden side. Der var en bestemt afstand, også på grund af vi ikke kendte hinanden på forhånd.

Interviewet med Ejner foregik også ved et bord, men med ham for enden og interviewer lige ved siden af (inden for én meters kropsafstand). Der var ikke den samme nervøsitet fra interviewers side, og det kunne Ejner bestemt godt mærke. Både som sygeplejerske, og i denne situation, interviewer, er det vigtigt, at respektere den ”intime zone”, og det er vores primære ansvar for at respektere den grænse (46).

En god kommunikation med Ejner var vigtig i forhold til at finde ud af, hvad der motiverer ham. Han fortalte efter interviewet, at han følte sig meget tryg og var så glad for, at han måtte være med.


Colourbox [05-04-2016]

Kostplan /8000kJ

Line S. har heldigvis en fantastiske kontakt i form af en klinisk diætist.
Efter kort mailen, fik vi tilsendt en madplan tilegnet en type 2 diabetiker.

En diætist som Margit kan give fantastiske redskaber, såsom denne madplan. Det er meget generelt for Ejner og fremtidige unge der diagnosticeres med diabetes type 2, med diætister til rådighed med kostvejledning. Mange unge (24) og Ejner (29) har været vant til søde sager som barn, og det er en svær vane der skal afskaffes og hård en proces, at omstille sin dagligdag.
Colourbox [05-04-2016]
Jeg, Louise, vil senere lægge et indlæg med en lille film op på bloggen, hvor i kan se min dag med diabetes kost (denne madplan) i billeder :-)

Morgen:                                        2 dl magert surmælksprodukt med max. 1,5 g fedt pr. 
                                                      100 g
(~2000 kJ)                                      4 spsk. ymerdrys uden tilsat sukker (30 g)
                                                       3/2 stk. grovbrød (60 g) eller rugbrød (75 g) med skrabet                                                        minarine 
                                                       3-4 tsk. marmelade uden tilsat sukker
                                                       eller
                                                       45 g Havregryn
                                                       2 dl skummetmælk/kærnemælk
                                                       15 g rosiner eller 2 tsk. sukker (10 g)
                                                       1 stk. knækbrød (15 g) med skrabet minarine/marmelade
                                                       uden sukker
                                                       eller
                                                       2/2 grovbrød (40 g) med magert pålæg (20g)
                                                       2/2 rugbrød (50 g) med 2 tsk. marmelade uden tilsat                                                                sukker
                                                       2 dl skummet/kærnemælk
                                                       1 frugtportion

Formiddag:                                   1 stk. grovbrød (40 g) med skrabet minarine
(~700 kJ)                                        2 tsk. marmelade uden tilsat sukker
                                                       1 frugtportion

Frokost:                                         3/2 stk. rugbrød (75 g) med skrabet minarine
(~1650 kJ)                                      Pålæg: torskerogn, makrel i tomat, sild, rejer, tun i vand (20 g)
                                                       Pålæg: 2 skiver magert pålæg af kød eller fjerkræ (20 g)
                                                       Pynt: salatblade, grønt drys, rødbede, asier m.m.
                                                       Mindst 100 g grønsager (som råkost eller kogte)
                                                       2 dl mager mælk med max. 1,5 g fedt pr. 100 g

Eftermiddag:                                 1 stk. grovbrød (40 g) med skrabet minarine
(~850 kJ)                                        20 g magert pålæg
                                                        Pynt: grønsager
                                                        1 frugtportion

Aften:                                             4 kartofler (240 g) eller 160 g kogt ris eller pasta
(~2000 kJ)                                      125 g magert kød, fjerkræ eller 150 g mager fisk (tilberedt vægt)
                                                        Jævnet skysovs
                                                        Mindst 200 g grønsager (som råkost eller kogte)
                                                        1 tsk. fedtstof ved tilberedning

Sen aften:                                       ½ stk. grovbrød (20 g) med skrabet minarine
(~800kJ)                                         1 tsk. marmelade uden tilsat sukker
                                                       2 dl skummetmælk
                                                       1 frugtportion


Drikkevarer:    Kaffe eller te uden sukker, vand, danskvand, light saftevand, light sodavand. Kan drikkes frit.


Diabesity

En artikel beskriver det nye koncept indenfor diabetes types 2, nemlig ”diabesity”. Det er en kombination af diabetes type 2 og ”obesity” (fedme). Der er et stærkt link mellem disse to sygdomme (32).
Colourbox [05-04-2016]

Diabesity er en af de største helbreds trusler verden over. Det er en kombination af et kronisk overindtag af kalorier, stillesiddende livsstil og søvnløshed (32).

I 2013 var der 382 millioner mennesker med diabetes, og i år 2035 forventes det at stige til 592 millioner. I år 2008 var 1,4 billioner voksne overvægtige eller fede. 200 millioner mænd og 300 millioner kvinder var fede. Over 50% af USA's befolkning og Europas befolkning er enten overvægtige eller fede – og det siger ikke så lidt (32).

Kosten er først og fremmest det vigtigste i denne konstellation. Men ellers spiller søvn og aktivitet også en kæmpe rolle. Det viser sig, at der en øget stigning af BMI tallet, kan ske i samspil med for lidt søvn. Hvis du sover mindre end fem timer om natten, har du 60 % øget risiko for fedme! Søvnnedsættelse får sulten til at stige med 24 % (32).

Dette ses også meget tydeligt hos Ejner. Han fortalte om, hvorledes han har været vant til søde sager som barn, og hele sit liv har været en lettere overvægtig mand – ligesom sin far. Ejner og hans far går begge ind under konceptet diabesity. Men ønsket om at ændre vilkårene, har aldrig været en realitet før nu, hvor Ejner har tilsluttet sig ”Diabesity holdet”.

Generelt giver det et skræmmende billede af, hvor vigtigt og relevant det er at sætte ind med forebyggelse, da tallene stiger kraftigt (32). Ikke først når det er for sent, som ved Ejner, men inden diabetes og fedme udvikler sig mere.


Sov godt! og helst mere end fem timer…
Colourbox [05-04-2016]

Er din opvækst skyld i at du får diabetes

Colourbox [06-04-2016]

Børn er meget modtagelig over for indtryk. De ser, hvordan deres forældre og søskende opfører sig. Den første socialisering et menneske gennemgår er den primære socialisering og den sker igennem barndommen. Den primære socialisering er den opdragelse, som vores forældre giver os. Det er her, at vi første gang lærer om holdninger, værdigrundlag og normer. Oftest er det sådan, at det som vi har set og hørt vores forældre gøre og sige er ting, som vi adapter i vores eget liv, når vi vokser op. Det er slet ikke så forkert, når man siger, at man oftest bliver som sine forældre. Den sekundære socialisering er den næste socialisering, som sker når barnet kommer i børnehave, skole og andre institutioner. Her møder barnet værdier, som oftest er de samme som forældrenes, da vi gerne vil have at vores børn omgås børn, hvis forældre har samme værdigrundlag. Men det er også her, at de har mulighed for at blive påvirket igennem for eksempel venner. Igennem dem kan de drage sig nogle nye holdninger, som måske ikke er lig deres forældres, men de lærer her at tænke selvstændigt. Det er også i den sekundære socialisering, at man snakker om teenageopgør. Barnet prøver at bryde ud af sine forældres normer og værdisæt, men ofte ender børnene senere i livet med at falde tilbage til forældrenes værdigrundlag, grundet deres primære socialisering, da de er vokset op med disse værdier og har sociale relationer med mennesker af samme mening og værdigrundlag.

”Fik søde sager som barn, sodavand, kage og dessert - gerne til aftenkaffe.” (29)

Hvis vi tager fat i vores case-person, Ejner og den socialisering, som han har gennemgået igennem hans barndom, så har han først set en far, som havde type-2 diabetes, men der blev ikke talt om det og der blev heller ikke delt viden omkring, hvad det var for en sygdom. De levede, som de altid havde gjort. Det ser Ejner og det tager han med sig op i sit voksne liv. Han har ikke nogen indre motivation til at ændre for sine spisevaner for at regulere sin diabetes. Ejner nævner også i interviewet, at de aldrig manglede noget i forbindelse med, da de talte om deres madvaner. Han nævner, at de fik sodavand og andre søde sager hver dag og motion var bestemt ikke noget som, der blev talt om eller gjort noget ved. Denne madkultur som Ejner har været vant til tager han også med i sit voksne liv. Han siger på et tidspunkt til sin interviewer, at han ofte købte en pose slik, som han så spiste om aftenen inden han gik i seng. De normer, værdier, vaner inden for motion og mad er alt sammen noget, som Ejner tager med sig. Sociologen Pierre Bourdieu taler om habitus, som er de vaner vi mennesker har og de vaner afhænger af vores kapital, som er indlejret i vores krop. Det er noget som ligger i os ubevist og gør os til de individer vi er og det er den kapital, som gør at vi handler og reagerer på den måde, som vi gør. Så når Ejner ikke har lyst til at ændre på sine madvaner, så er det fordi, han har den kapital med værdier og vaner fra sin barndom, som for eksempel at det var normalt at få sukkerholdige ting hver dag og motion var ikke noget, som man gjorde. Det ligger så dybt i Ejner, at hvis han skal finde en indre motivation til at ændre levemåde og virkelig gøre noget ved sin diabetes, så er det disse vaner, som han skal ind og ændre på. Han har dog en ydre motivation i form af sin kæreste, som er gammel sygehjælper og når de ses tager hun ham med ud på en lille gåtur og de er begyndt at måle hans blodglukose før og efter gåturen, så han kan se med sine egne øjne, hvad en lille gåtur gør ved hans blodglukose. Men det er svært for ham at komme afsted, når han er alene og det er fordi, at det aldrig er blevet en vane for ham.

”fortiden lever videre i nutiden … ” (28 s. 60)

Hvis vi kigger igen på ordet ”kapital” så har Ejner en social og kulturel kapital. Hans sociale kapital er hans familie, venner og kæreste, som alle er klar over, at han har diabetes, men de formår desværre ikke at tage hensyn til Ejner i forbindelse med sociale arrangementer, da der bliver serveret en masse mad, som Ejner helst ikke skal have for meget af og Ejner formår ikke at sige nej til maden eller spise en mindre portion – fordi det er han ikke vant til, så det er utrolig svært for ham at ændre på dette selv. Han har dog en ressource i sin kæreste, som får ham med ud på nogle små ture, når de er sammen. Han har også en kulturel kapital, som indeholder Ejners klassemæssige habitus og dannelse, som han har fået fra sin opvækst. Det vil med andre ord sige den måde han taler på, den almene dannelse, påklædning. Det er også den måde vi spiser og taler sammen, laver aktiviteter, hvad vi køber ind og den daglige rutine, som vi gør i hverdagen. Den kulturelle kapital, som Ejner har med sig fra sin opvækst er, normerne fra det bedre borgerskab, der skal ikke mangle noget, man er privilegeret til at kunne køre til alle gøremål og ting som forsøder tilværelsen behøver man ikke at sige nej til.


Når vi kigger på en mand som Ejner, så kan man måske sige at det ikke alt sammen er hans skyld at han har fået type-2 diabetes, fordi han ved ikke bedre. Hans opvækst har gjort ham til den mand han er i dag og når vi kigger på statistikkerne for type-2 diabetes så er det et generelt stigende problem for mennesker i dag. Det er utrolig svært at ændre på nogle indgroede vaner, som vi har haft siden vi blev født og de fleste vaner kommer igennem vores primær socialisering men også sekundære socialisering, men de første spadestik til grundlæggelse af vaner bliver taget i den første del af vores barndom, hvor vi gør alt hvad vores forældre gør. Hvis vi skal vende kurven for tilfælde med type-2 diabetes, skal forebyggelsen sættes ind meget tidligt. Vi skal stile mod den unge generation som nu snart skal stifte familie så de bliver klogere på sund kost og motion. Men vi skal også ind og kigge på institutioner og hvordan de oplyser børnene om sundhed. For jo tidligere vi bliver bekendt med begrebet sundhed inden for mad og motion jo større chance har vi også for at det bliver en del af menneskers personlige kapital. På den måde vil vi kunne vende kurven og begrænse type-2 diabetes i fremtiden. (28) (29)